Flere unge med autisme end neurotypiske unge er tilsyneladende i tvivl om deres kønsidentitet. De kan have behov for at tale om forskellige emner indenfor køn, intimitet, seksualitet og identitet, og de har brug for troværdige voksne, der kan samtale ærligt og åbent med dem om disse emner, hvis deres forvirring og tvivl ikke skal udvikle sig til forkerthed og social tilbagetrækning, mere end de allerede oplever.