Loading...
Angst2022-08-03T13:41:52+02:00

Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse ligesom jalousi, vrede og glæde. Angst er også en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle oplever angst i situationer, der ikke bør udløse angst – fx hverdagssituationer som at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare. Angst bliver først til en psykisk sygdom, når den løber løbsk og griber forstyrrende og uhensigtsmæssigt ind i dagligdagen. Angsten kan eksempelvis forhindre barnet eller den unge i at have en almindelig skolegang, angsten kan umuliggøre samvær med venner, eller hvis barnet ikke tør forlade hjemmet på egen hånd.

Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse ligesom jalousi, vrede og glæde. Angst er også en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle oplever angst i situationer, der ikke bør udløse angst – fx hverdagssituationer som at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare. Angst bliver først til en psykisk sygdom, når den løber løbsk og griber forstyrrende og uhensigtsmæssigt ind i dagligdagen. Angsten kan eksempelvis forhindre barnet eller den unge i at have en almindelig skolegang, angsten kan umuliggøre samvær med venner, eller hvis barnet ikke tør forlade hjemmet på egen hånd.

Forskellige former for angst

Der er forskellige former for angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan føles som en lammende fornemmelse, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv. Angst opstår, når man bliver belastet. Og derfor er angst ofte et symptom ved andre psykiske sygdomme og ved mange fysiske sygdomme. Begynder angsten at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil eller plejer at gøre, skal du snakke med din læge.

1. Enkeltfobier2022-05-23T11:24:58+02:00

Enkeltfobier (også kaldet specifikke fobier) er angst for helt bestemte situationer eller ting. Barnet kan fx være bange for slanger, højder, nåle eller mørke. Barnet vil med al magt søge at undgå det, som skræmmer ham eller hende.

2. Separationsangst2022-05-23T11:25:10+02:00

Seperationsangst, (her er tale om abnorm seperationsangst) angst for at blive adskilt fra den eller de helt nære omsorgspersoner. Oftest ens mor. Angsten kan vise sig i hjemmet, hvor barnet eller den unge kan følge efter sine forældre rundt i huset. Den kan også komme til udtryk ved aflevering i institution og skole, hvor barnet vil gøre modstand eller reagere med ængstelse. Hos det større barn eller den unge kan separationsangst vise sig i forbindelse med lejrskole eller sportsstævner. Her kan det at være væk hjemmefra over en længere periode, give barnet svær hjemve. Samtidig vil barnet ofte være voldsomt bekymret for, at der vil ske noget forfærdeligt, mens han eller hun er adskilt fra sine forældre.

3. Generaliseret angst2022-05-23T11:25:21+02:00

Udpræget tendens til at bekymre sig eller opleve angst i mange forskellige situationer kendetegner generaliseret angst. Barnet bekymrer sig om stort og småt. Det kan være om præstationer i skolen eller til sport. Det kan være om, hvorvidt man er god nok som ven, bror eller søster. Man kan bekymre sig om kropslige symptomer og ens helbred, om ens udseende, og om hvad man siger og gør. Det kan også være, at barnet bekymrer sig om nyheder på tv. Ofte er der behov for, at forældrene gentagne gange forsikrer barnet om, at alt nok skal gå.

Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Den kan også opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst.

4. Socialangst2022-05-23T11:25:38+02:00

Socialangst (også kalder socialfobi) kendetegner at man er ængstelig og bekymret i sociale sammenhænge. Man er bekymret for, at andre vil synes dårligt om en. Barnet vil ofte virke genert og hæmmet og udvise modstand på at indgå i sammenhænge, hvor man kan møde mange nye mennesker. Barnet er desuden angst for at vise synlige tegn på angst. Det vil sige bange for at rødme, ryste på hænderne, komme til at kaste op blandt flere symptomer.

5. Panikangst2022-05-23T11:25:50+02:00

Panikangst er en udpræget bekymring eller frygt for pludselig at få et panikanfald og dermed opleve at blive totalt handlingslammet. Flere unge end børn rammes af panikanfald. Anfaldet kommer ofte som ”et lyn fra en klar himmel” med voldsom hjertebanken, svedudbrud, svimmelhed, prikkende fornemmelser i kroppen og åndenød. Har man oplevet panikanfald flere gange, kan man blive så bange for at få endnu et anfald, at man ikke længere har lyst til at tage hjemmefra, og i stedet isolerer sig derhjemme.

Symptomer på angst

Angst påvirker både ens krop, tanker og adfærd.

Krop2022-05-24T11:21:40+02:00

Når man mærker angst, gør kroppen sig klar til kamp eller flugt. Derfor får man hurtig hjertebanken, spændte muskler og hurtig vejrtrækning. Mentalt er man også ’på vagt’ og meget opmærksom på alt omkring sig. Et barn eller en ung med angst vil ofte klage over mave- og hovedpine, diarre, opkastninger eller træthed.

Tanker2022-05-24T11:21:33+02:00

Når man har angst, vil tankerne ofte kredse om, at der er en fare eller trussel på vej. Man kan have tanker om, at en ulykke vil ramme en selv eller ens familie, at man vil komme til at gøre noget forkert, eller at man vil blive til grin i offentligheden. De negative tanker er fyldt med katastrofescenarier, og man er ikke i stand til at se situationen fra et mindre farligt perspektiv.

Adfærd2022-05-24T11:24:57+02:00

Ens adfærd, altså hvad man siger og gør, bliver automatisk påvirket af de negative tanker og fysiske reaktioner. Man kan reagere ved at græde eller få et vredesudbrud, være anspændt, opkørt eller febrilsk eller vandre hvileløst rundt. Samtidig vil man forsøge at undgå det, der giver angst. Man får med andre ord en ’undgåelsesadfærd’. Det kan være ’tydelig undgåelse’, for eksempel at nægte at sove i et mørkt rum, hvis man er bange for mørke. Eller det kan være mere ’tilsløret undgåelse’ fx at bruge hovedpine som undskyldning, hvis man er bange for at deltage i et socialt arrangement.

Hvordan støtter vi børn og unge der lever med angst?

  • I Leute støtter vi børn og unge med angst gennem vores hjemmebaserede indsatser. Uanset om det er aflastning, familievejledning, familiebehandling eller en kontaktperson familien er bevilget, har vores pædagogiske medarbejdere altid blik for at strukturere en hverdag og skabe den nødvendige forudsigelighed, der mindsker angstfremmende situationer for barnet eller den unge.

  • Vores medarbejdere har viden om specialpædagogiske tilgange der virker i mødet med det ængstelige barn der har en kognitiv funktionsnedsættelse. Eksempelvis kan vi, alt afhængig af barnets angstdiagnose og omfanget af barnets støttebehov, arbejde med angsteksponering i specifikke situationer, for på den måde at støtte barnet i at overkomme angsten.

  • Vores familievejledere og behandlere kan psykoedukation hvor familien lærer angsten at kende, for på den måde at få redskaber til at tackle angsten. Ligesom at vores familiebehandlere kan arbejde med kognitiv og metakognitiv adfærdsterapi målrettet det enkelte barn eller ung, i de tilfælde, hvor barnet har behov for individuel terapeutisk angstbehandling.

  • Stærke relationer kan vores medarbejdere skabe til det enkelte barn eller ung. Det er den vigtigste forudsætning, når vi skal støtte og mindske angsten hos barnet eller den unge, for på den måde at skabe en varig forbedring.

Få mere at vide

Børn og unge med autisme og angst

Børn med autisme er særlig eksponeret for at udvikle angst. Et sted mellem 33 og 50 procent af alle børn og unge med autisme lider i perioder af angst. Børn med autisme kan blive ramt alle former for angst, men særligt socialfobi og specifikke fobier ses oftere hos denne målgruppe end øvrige angstlidelser. Angsten kan opstå i både barndommen og voksenalderen.

Der findes ikke forskning, som giver svar på sammenhæng mellem en øget andel af børn med autisme der også lider af angst, men en forklaring kan være, at angst ofte er et symptom på, at man ikke kognitivt kan bearbejde de indtryk, man får. For et barn eller ung med autisme er der rigtig mange ting i det sociale samspil med andre, som kan være svære at forstå. At forstå sociale koder og signaler, aflæse ansigtsudtryk, toneleje, kropssprog mv. er ofte udfordrende og kan udløse en angsttilstand hos barnet eller den unge.

Kilder: Psykiatrifonden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark og autismeforeningen.

Kontakt os

Case

Kasper droppede ud af skolen som følge af angst

Kasper på 16 år havde gennem en lang periode haft symptomer på angst. Han fik hjertebanken, sved i hænderne og katastrofetanker der kredsede om frygt hver gang han skulle ud ad døren. Forældrene oplevede det stigende fravær fra skolen, som kulminerede med, at han droppede helt ud af skolen og til sidst ikke havde mod på at forlade hjemmet.

I den periode hvor Kasper havde det særligt dårligt, havde forældrene behov for aflastning, fordi Kasper var hjemme det meste af tiden, og de var nødsaget til at være hjemme og støtte Kasper i deres arbejdstid. Familielivet og arbejdslivet kunne ikke mere hænge sammen.

Gaming er Kaspers helt store interesse og det betød mange timer bag skærmen – ofte til langt ud på natten. Kasper havde mistet kontakten til sine venner i den fysiske verden og havde mistet troen på fremtiden. Skærmen var hans liv. Forældrene havde forsøgt at få ham til at interessere sig for skole, venner og lignende samt at få ham til at deltage i opgaverne i hjemmet – med et meget højt konfliktniveau til følge.

Leutes pædagogiske medarbejder arbejdede sammen med forældrene og efter aftale med familiens sagsbehandler om at skabe en hverdag for Kasper med fokus på at mindske hans angst for at forlade hjemmet og håndtere hans stigende skærmafhængighed. Fra at gaming var et nødvendigt onde for Kasper, skulle gaming i stedet være et aktivt tilvalg. Noget Kasper fandt styrke og tryghed i, men som ikke skulle hæmme ham i at udfolde sig ellers i livet.

Hvad gjorde vi?

Alle hverdage mødte Leutes pædagogiske medarbejder ind kl. 8 og sørgede for at skabe struktur på hverdagen. Der blev indlagt aktiviteter efter Kaspers formåen. I første omgang var det aktiviteter i hjemmet som fx at sørge for at købe ind til aftensmad til familien, at klargøre cyklen til sommersæsonen eller at udføre pligter i hjemmet. Aktiviteterne styrkede Kaspers selvstændighedsfølelse, trænede hans praktiske færdigheder og gav ham mulighed for at mestre noget igen.

Dernæst blev der indlagt gåture, som til at starte med var 10 minutters tur rundt om familiens hus, og som senere blev til lange ture i naturen og cykelture rundt i byen. Kasper blev med gåturene eksponeret for situationer som gjorde ham angst, men han lærte at overkomme angsten gennem gentagne eksponeringer. Derfor kunne han gradvist klare flere og længere ture ud af huset.

Over tiden fik Kasper lagt program i et fitnesscenter, som han fulgte 2-3 gange om ugen, hvilket var en kæmpe sejr for Kasper og forældrene. Afslutningsvis havde Kasper genoptaget kontakten til flere af sine venner, og var i langt bedre trivsel både fysisk og psykisk samt havde igen mod på et socialt liv.

Læs andre casehistorier her

Logo_Leute

Vi er her for at hjælpe dig

Kontakt os

Andre opgaver, vi løser

Kontakt os

Leute er en dansk virksomhed, der arbejder med aflastning og afløsning til familier og børn med særligt behov. Kontakt os på 42747420 eller send os en mail på: kontakt@leute.dk og hør mere om mulighederne.

Indsatstrappen

Med udgangspunkt i den hjemmebaserede indsats løser vi en lang række forskellige opgaver for kommuner over hele landet. Aflastning, afløsning, ledsagelse, støtte, pasning og kørsel. Leute er menneskelig indsats når det er bedst.
Go to Top