Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse ligesom jalousi, vrede og glæde. Angst er også en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle oplever angst i situationer, der ikke bør udløse angst – fx hverdagssituationer som at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare. Angst bliver først til en psykisk sygdom, når den løber løbsk og griber forstyrrende og uhensigtsmæssigt ind i dagligdagen. Angsten kan eksempelvis forhindre barnet eller den unge i at have en almindelig skolegang, angsten kan umuliggøre samvær med venner, eller hvis barnet ikke tør forlade hjemmet på egen hånd.

Forskellige former for angst

Der er forskellige former for angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan føles som en lammende fornemmelse, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv. Angst opstår, når man bliver belastet. Og derfor er angst ofte et symptom ved andre psykiske sygdomme og ved mange fysiske sygdomme. Begynder angsten at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil eller plejer at gøre, skal du snakke med din læge.

Enkeltfobier

Enkeltfobier (også kaldet specifikke fobier) er angst for helt bestemte situationer eller ting. Barnet kan fx være bange for slanger, højder, nåle eller mørke. Barnet vil med al magt søge at undgå det, som skræmmer ham eller hende.

Separationsangst

Seperationsangst, (her er tale om abnorm seperationsangst) angst for at blive adskilt fra den eller de helt nære omsorgspersoner. Oftest ens mor. Angsten kan vise sig i hjemmet, hvor barnet eller den unge kan følge efter sine forældre rundt i huset. Den kan også komme til udtryk ved aflevering i institution og skole, hvor barnet vil gøre modstand eller reagere med ængstelse. Hos det større barn eller den unge kan separationsangst vise sig i forbindelse med lejrskole eller sportsstævner. Her kan det at være væk hjemmefra over en længere periode, give barnet svær hjemve. Samtidig vil barnet ofte være voldsomt bekymret for, at der vil ske noget forfærdeligt, mens han eller hun er adskilt fra sine forældre.

Generaliseret angst

Udpræget tendens til at bekymre sig eller opleve angst i mange forskellige situationer kendetegner generaliseret angst. Barnet bekymrer sig om stort og småt. Det kan være om præstationer i skolen eller til sport. Det kan være om, hvorvidt man er god nok som ven, bror eller søster. Man kan bekymre sig om kropslige symptomer og ens helbred, om ens udseende, og om hvad man siger og gør. Det kan også være, at barnet bekymrer sig om nyheder på tv. Ofte er der behov for, at forældrene gentagne gange forsikrer barnet om, at alt nok skal gå.

Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Den kan også opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst.

Socialangst

Socialangst (også kalder socialfobi) kendetegner at man er ængstelig og bekymret i sociale sammenhænge. Man er bekymret for, at andre vil synes dårligt om en. Barnet vil ofte virke genert og hæmmet og udvise modstand på at indgå i sammenhænge, hvor man kan møde mange nye mennesker. Barnet er desuden angst for at vise synlige tegn på angst. Det vil sige bange for at rødme, ryste på hænderne, komme til at kaste op blandt flere symptomer.

Panikangst

Panikangst er en udpræget bekymring eller frygt for pludselig at få et panikanfald og dermed opleve at blive totalt handlingslammet. Flere unge end børn rammes af panikanfald. Anfaldet kommer ofte som ”et lyn fra en klar himmel” med voldsom hjertebanken, svedudbrud, svimmelhed, prikkende fornemmelser i kroppen og åndenød. Har man oplevet panikanfald flere gange, kan man blive så bange for at få endnu et anfald, at man ikke længere har lyst til at tage hjemmefra, og i stedet isolerer sig derhjemme.

Børn og unge med autisme og angst 

Børn med autisme er særlig eksponeret for at udvikle angst. Et sted mellem 33 og 50 procent af alle børn og unge med autisme lider i perioder af angst. Børn med autisme kan blive ramt alle former for angst, men særligt socialfobi og specifikke fobier ses oftere hos denne målgruppe end øvrige angstlidelser. Angsten kan opstå i både barndommen og voksenalderen.

Der findes ikke forskning, som giver svar på sammenhæng mellem en øget andel af børn med autisme der også lider af angst, men en forklaring kan være, at angst ofte er et symptom på, at man ikke kognitivt kan bearbejde de indtryk, man får. For et barn eller ung med autisme er der rigtig mange ting i det sociale samspil med andre, som kan være svære at forstå. At forstå sociale koder og signaler, aflæse ansigtsudtryk, toneleje, kropssprog mv. er ofte udfordrende og kan udløse en angsttilstand hos barnet eller den unge.

Hvordan støtter vi børn og unge der lever med angst?

  • I Leute løser vi mange specialpædagogiske opgaver hos familier med børn der har kognitive funktionsnedsættelser og lider af angst. Børnene og de unge har ofte en autismediagnose kombineret med angst. Gennem aflastning hos familierne, har vores pædagogiske medarbejdere mulighed for at støtte børnene når angsten melder sig. Vi ved hvor vigtigt det er at skabe en struktureret og forudsigelig hverdag for børnene, gennem aflastning, der mindsker den uforudsigelighed som trigger angstfremkaldende situationer for børnene. Ligesom vores støttekontaktpersoner i Leute kan være med til at afhjælpe barnets angst og øge trivslen gennem en tryg relation.

  • Alle familier med børn og unge der har angst, har også brug for psykoedukation om angst, hvor familien lærer angsten at kende og hvordan den fungere. Hele familien har brug for at vide, at angstlidelser er almindelige, og de kan afhjælpes og behandles, men det kræver tid, motivation og energi. Derfor er psykoedukation om angst en integreret del af vores familievejledning, hvor vi tilbyder og tilpasser familievejledningen hos de familier hvor angsten er gennemgribende og forstyrrende for barnet og familien.

  • Vi tilbyder også angstbehandling i de tilfælde, hvor barnet har behov for individuel terapeutisk behandling. Vores angstbehandlingstilbud tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

Symptomer på angst

Angst påvirker både ens krop, tanker og adfærd.

Krop

Når man mærker angst, gør kroppen sig klar til kamp eller flugt. Derfor får man hurtig hjertebanken, spændte muskler og hurtig vejrtrækning. Mentalt er man også ’på vagt’ og meget opmærksom på alt omkring sig. Et barn eller en ung med angst vil ofte klage over mave- og hovedpine, diarre, opkastninger eller træthed.

Tanker

Når man har angst, vil tankerne ofte kredse om, at der er en fare eller trussel på vej. Man kan have tanker om, at en ulykke vil ramme en selv eller ens familie, at man vil komme til at gøre noget forkert, eller at man vil blive til grin i offentligheden. De negative tanker er fyldt med katastrofescenarier, og man er ikke i stand til at se situationen fra et mindre farligt perspektiv.

Adfærd

Ens adfærd, altså hvad man siger og gør, bliver automatisk påvirket af de negative tanker og fysiske reaktioner. Man kan reagere ved at græde eller få et vredesudbrud, være anspændt, opkørt eller febrilsk eller vandre hvileløst rundt. Samtidig vil man forsøge at undgå det, der giver angst. Man får med andre ord en ’undgåelsesadfærd’. Det kan være ’tydelig undgåelse’, for eksempel at nægte at sove i et mørkt rum, hvis man er bange for mørke. Eller det kan være mere ’tilsløret undgåelse’ fx at bruge hovedpine som undskyldning, hvis man er bange for at deltage i et socialt arrangement.

Kasper droppede ud af skolen som følge af angst

Kasper på 16 år havde gennem en lang periode haft symptomer på angst. Forældrene oplevede et stigende fravær fra skolen, som kulminerede med, at han droppede helt ud af skolen og til sidst ikke havde mod på at forlade hjemmet. Gaming er Kaspers helt store interesse og det betød mange timer bag skærmen – ofte til langt ud på natten. Kasper havde mistet kontakten til sine venner og havde mistet troen på fremtiden. Skærmen var hans liv. Forældrene havde forsøgt at få ham til at interessere sig for skole, venner og lignende samt at få ham til at deltage i opgaverne i hjemmet – med et meget højt konfliktniveau til følge.

Leute arbejdede sammen med forældrene og familiens sagsbehandler om at skabe en hverdag for Kasper med fokus på at håndtere hans angst for at forlade hjemmet samt at håndtere hans stigende skærmafhængighed.

Alle hverdage mødte Leutes pædagogiske medarbejder ind kl 8 og sørgede for at skabe struktur på hverdagen. Der blev indlagt aktiviteter efter Kaspers formåen. I første omgang var det aktiviteter i hjemmet som fx at sørge for at købe ind til aftensmad til familien, at klargøre cyklen til sommersæsonen eller at udføre pligter i hjemmet. Der blev indlagt gåture, som til at starte med var 10 minutters tur rundt om familiens hus og som senere blev til lange ture i naturen og cykelture rundt i byen. Over tiden fik Kasper lagt program i et fitness-center, som han fulgte 2-3 gange om ugen.

Afslutningsvis havde Kasper genoptaget kontakten til få af sine venner og var i bedre trivsel både fysisk og psykisk og havde igen mod på et socialt liv.

Læs andre casehistorier her

dreng

Skriv til os

    Logo_Leute

    Vi er her for at hjælpe dig

    Kontakt os

    Andre opgaver, vi løser