Støttekontaktpersoner for børn og unge

Effekten af en støttekontaktperson fra Leute:

Vi sikrer tilbageløb til sagsbehandler, når vores støttekontaktpersoner løbende vurderer om indsatsen forbedrer og imødekommer barnets udfordringer, og om der er behov for justeringer. Ligesom at vi melder tilbage til sagsbehandler, når vi oplever, at der er behov for yderligere støtte til familien.

Det får du med en støttekontaktperson fra Leute

En fast tilknyttet støttekontaktperson til det enkelte barn og familie
En støttekontaktperson med en pædagogisk baggrund med særlig viden om børn og unge med særlige behov. Én som yder den støtte og vejledning, der fører til trivsel og udvikling
Vi arbejder aktivt med at nå målene i den gældende handleplan og hjælper derudover barnet / den unge med generel hjælp til selvhjælp
Vi er fleksible i forhold til tid og sted i opgaveløsningen
Støttekontaktpersonen kan arbejde helt ned til to timer per vagt, og kørsel beregnes kun når det er en integreret del af opgaven

Hvad er en støttekontaktperson?

En støttekontaktperson er ofte en pædagogisk uddannet medarbejder, der støtter og vejleder børn og unge, hvor der er et særligt behov for støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6. Støttekontaktpersonen kan opstarte hos familien, når der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, hvor kommunen vurderer, at der er behov for særlig støtte til det enkelte barn/ung og familien som helhed.

En støttekontaktperson kan også træde til når støttebehovet er mindre komplekst og mere afgrænset i familien. Her arbejder vores støttekontaktpersoner i en forebyggende indsats efter §11, stk. 3. Hvis der opstår tvivl om hvorvidt familien har behov for mere støtte, kan der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Her kan vores støttekontaktpersoner bidrage fagligt til undersøgelsen både før, under og efter.

Få mere at vide

Støttekontaktpersonens opgaver

Alt efter hvilke handleplansmål der foreligger, kan støtte-kontaktpersonens opgaver variere meget. Vi har listet de mest forekommende kontaktpersonsopgaver her:

ADL træning

Kontaktpersonen støtter og træner barnet/ den unge i at klare så mange praktiske gøremål som muligt. ADL står for Almindelig Daglig Levevis. ADL træning er særligt gavnligt, når handleplansmålene tager udgangspunkt i at styrke barnets selvhjulpenhed.

Børn og unge med særlige behov kan have brug for pædagogisk støtte til at træne:

at komme op om morgenen og få tøj på
hygiejnerutiner
at udføre små praktiske gøremål i hjemmet, som ex. at gå ud med skraldet, rydde op på sit værelse.
at tage bussen eller lufte hunden

At skabe struktur og lave dagsprogrammer for barnet med autisme eller ADHD kan også være en opgave. Ligesom støtte til .

Skolevægring

Kontaktpersonen finder sammen med barnet/den unge frem til de bagvedliggende årsager til barnets skolevægring. Hvis det er klart hvad årsagen er, tager man udgangspunkt i den.

Kontaktpersonen hjælper med at skabe de rette rammer og struktur for barnets hverdag, der bevirker, at barnet har lettere ved at genoptage eller vedligeholde sin tilknytning til skolen. I andre situationer vil kontaktpersonen skulle hjælpe til, at de forskellige aktører omkring barnet samarbejder. Ofte mangler der en initiativtager i samarbejdet mellem skole, barn og familie. Denne rolle vil en kontaktpersonen typisk varetage, for at lykkedes med handleplansmålene om, at barnet kommer i skole.

Selvforståelse

Kontaktpersonen hjælper barnet/den unge til bedre at forstå sig selv og andre mennesker. Dette med afsæt i konkrete situationer, som barnet oplever og har svært ved at forstå og håndtere. Man arbejder ofte med selvforståelsesforløb når

barnet/den unge ikke forstår eller ofte misforstår sin omverden
det er svært for barnet at forstå de sociale spilleregler og kontekster i skolen, på fritidshjemmet eller andre steder.

Det er ofte børn med autisme der har et øget behov for at arbejde med deres selvforståelse. Det er ofte en vigtig opgave for støttekontaktpersonen, at træne de sociale færdigheder med barnet, så det bliver lettere at navigere i sociale arenaer.

Selvtillid

Støttekontaktpersonen kan i samarbejde med barnet støtte og styrke barnets selvtillid. Dette kan ske igennem samtaler, hvor man tager udgangspunkt i det, der gør barnet usikkert, og finder frem til løsninger i fælleskab. Fysiske aktiviteter kan også være nøglen til at styrke barnets trivsel.

Ved at dyrke de ting i barnets liv, som barnet kan lide og er god til, øges selvtilliden. På den måde får barnet øje på succesoplevelserne og får mere mod på livet.

Hjælp til fritidsaktivitet

Støttekontaktpersonen kan i samarbejde med barnet finde den rette fritidsaktivitet. Dette gælder i endnu højer grad, når den børnefaglige undersøgelse peger på, at barnet føler sig ensomt, mangler fællesskaber, eller giver udtryk for at savne en fritidsinteresse. Kontaktpersonen finder sammen med barnet ud af, hvad der kan lade sig gøre for barnet ud fra interesser, muligheder og funktionsniveau mv.

Forbillede

At være et forbillede for et barn eller ung er et mål, som typisk fastsættes, hvis et barn ikke har kontakt til enten mor eller far, og dermed mangler denne rollemodel i sit liv. Kontaktpersonen har da til opgave, at lave ting med barnet, som den fraværende forældre kunne have gjort. Det kan fx. være, at barnet savner en mand/far at fiske med, eller én at tale med om svære ting i livet.