Støttekontaktperson for børn og unge

Hvad er en støttekontaktperson?

En støttekontaktperson er ofte en pædagogisk uddannet medarbejder, der støtter og vejleder børn og unge, hvor der er et særligt behov for støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6. Støttekontaktpersonen kan opstarte hos familien, når der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, hvor kommunen vurderer, at der er behov for særlig støtte til det enkelte barn/ung og familien som helhed.

En støttekontaktperson kan også træde til når støttebehovet er mindre komplekst og mere afgrænset i familien. Her arbejder vores støttekontaktpersoner i en forebyggende indsats efter §11, stk. 3. Hvis der opstår tvivl om hvorvidt familien har behov for mere støtte, kan der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Her kan vores støttekontaktpersoner fagligt bidrage til undersøgelsen både før, under og efter.

Vi sikrer tilbageløb til sagsbehandler, når vores støttekontaktpersoner løbende vurderer om indsatsen forbedrer og imødekommer barnets udfordringer, og om der er behov for justeringer. Ligesom at vi melder tilbage til sagsbehandler, når vi oplever, at der er behov for yderligere støtte til familien.

Leutes støttekontaktpersoner

Er fast tilknyttet det enkelte barn og familie
Har en pædagogisk baggrund med særlig viden om børn og unge med kognitive diagnoser og psykiske lidelser: ADHD, autisme, Aspergers, angst, OCD mv.
Træder ind i den rolle og yder den støtte og vejledning der er behov for
Arbejder efter handleplansmål
Er fleksible i forhold til tid og sted i opgaveløsningen
Kan arbejde helt ned til to timer per vagt, og kørsel beregnes kun når det er en integreret del af opgaven.

Få mere at vide

Støttekontaktpersonens opgaver

Alt efter hvilke handleplansmål der foreligger, kan støttekontaktpersonens opgaver variere meget. Vi har listet de mest forekommende kontaktpersonsopgaver her:

ADL træning

Kontaktpersonen støtter og træner med barnet/ den unge i at klare så mange praktiske gøremål som muligt. ADL står for Almindelig Daglig Levevis. ADL træningen er særligt gavnligt når handleplansmålene tager udgangspunkt i at styrke barnets selvhjulpenhed.

Særligt børn og unge med sansetab som døvblindhed, eller autisme og ADHD kan have behov for ekstra pædagogisk støtte til at træne: omklædning, hygiejnerutiner, at hjælpe til i hjemmet med små praktiske gøremål som ex. at gå ud med skraldet, rydde op på sit værelse. Lære at tage bussen eller lufte hunden. At skabe struktur og lave dagsprogram for barnet med autisme eller ADHD kan også være en opgave. Ligesom støtte til at komme op om morgenen.

Skolevægring

Kontaktpersonen finder sammen med barnet/den unge frem til de bagvedliggende årsager til barnets skolevægring, og hvis det er klart hvad årsagen er, tager man udgangspunkt i den. Kontaktpersonen hjælper med at skabe de rette rammer og struktur for barnets hverdag, der gør at barnet har lettere ved at genoptage eller vedligeholde sin tilknytning til skolen. I andre situationer vil kontaktpersonen skulle hjælpe til, at de forskellige aktører omkring barnet samarbejder. Ofte mangler der en initiativtager i samarbejdet mellem skole og børn og familie, og denne rolle vil en kontaktperson typisk varetage for at kunne lykkedes med handleplansmål om, at barnet kommer i skole.

Selvforståelse

Kontaktpersonen kan igennem samtaler med barnet/den unge hjælpe barnet til bedre at forstå sig selv og andre mennesker, ud fra konkrete situationer, som barnet oplever og har svært ved at forstå samt håndtere. Man arbejder ofte med selvforståelsesforløb når barnet/den unge ikke forstår eller ofte misforstår sin omverden. Når det er svært for barnet at forstå de sociale spilleregler og kontekster, som barnet er en naturlig del af i skolen, på fritidshjemmet og andre steder. Det er ofte børn med autisme der har et øget behov for at arbejde med deres selvforståelse. Det er ofte en vigtig opgave for støttekontaktpersonen, at træne de sociale færdigheder med barnet, så det bliver lettere at navigere i de sociale arenaer.

Selvtillid

Kontaktpersonen kan i samarbejde med barnet, støtte og styrke barnets selvtillid. Dette kan ske igennem samtaler, hvor man tager udgangspunkt i det, der gør barnet usikkert, og finder frem til løsninger i fælleskab. Det kan også være, at fysiske aktiviteter er nøglen til at styrke barnets selvtillid, ved at dyrke de ting i barnets liv, som barnet kan lide og er god til. På den måde får barnet øje på succesoplevelserne og får mod på mere.

Hjælp til fritidsaktivitet

Kontaktpersonen kan i samarbejde med barnet hjælpe med at finde den rigtige fritidsaktivitet for barnet. Særligt når den børnefaglige undersøgelse peger på at barnet føler sig ensomt, mangler fællesskaber eller giver udtryk for gerne ville have en fritidsinteresse. Kontaktpersonen kan sammen med barnet finde ud af, hvad der kan lade sig gøre for barnet ud fra interesser, muligheder og funktionsniveau mv.

Forbillede

At være et forbillede for et barn eller ung er et mål som typisk fastsættes hvis et barn fx ikke har kontakt til enten mor eller far og mangler denne rolle i sit liv. Kontaktpersonen vil i sådan opgave have til formål, at lave ting med barnet som barnet føler at mangle hos den forældre barnet bor med. Det kan fx være, at barnet føler at mangle, en mand/far at kunne fiske med, snakke med om ting som er svære mv.