ADHD2022-05-24T15:58:03+02:00

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperacitivity Disorder. Kort fortalt er ADHD forårsaget af en biologisk forstyrrelse i hjernen. De dele af hjernen der styrer vores opmærksomhedsevne, motoriske aktivitet og impulsivitet er forstyrret hos mennesker med ADHD. Symptomerne giver udfordringer for både børn og voksne, fordi forstyrrelsen gør at man ofte har svært ved at tage initiativ, planlægge, overskue og gennemføre handlinger og aktiviteter. ADHD viser sig ofte før 7 års- alderen hos børn. Ca. 40 procent af børnene med ADHD-diagnose opfylder ikke kriterierne for ADHD- diagnosen som voksne.

Hvad er symptomerne på ADHD?

Symptomerne på ADHD varierer og optræder ikke nødvendigvis samtidigt. Man kan opdele kernesymptomerne ved ADHD i tre hovedområder:

  • Opmærksomhedsforstyrrelser
  • Hyperaktivitet
  • Impulsivitet
1. Enkeltfobier2022-05-23T11:24:58+02:00

Enkeltfobier (også kaldet specifikke fobier) er angst for helt bestemte situationer eller ting. Barnet kan fx være bange for slanger, højder, nåle eller mørke. Barnet vil med al magt søge at undgå det, som skræmmer ham eller hende.

2. Separationsangst2022-05-23T11:25:10+02:00

Seperationsangst, (her er tale om abnorm seperationsangst) angst for at blive adskilt fra den eller de helt nære omsorgspersoner. Oftest ens mor. Angsten kan vise sig i hjemmet, hvor barnet eller den unge kan følge efter sine forældre rundt i huset. Den kan også komme til udtryk ved aflevering i institution og skole, hvor barnet vil gøre modstand eller reagere med ængstelse. Hos det større barn eller den unge kan separationsangst vise sig i forbindelse med lejrskole eller sportsstævner. Her kan det at være væk hjemmefra over en længere periode, give barnet svær hjemve. Samtidig vil barnet ofte være voldsomt bekymret for, at der vil ske noget forfærdeligt, mens han eller hun er adskilt fra sine forældre.

3. Generaliseret angst2022-05-23T11:25:21+02:00

Udpræget tendens til at bekymre sig eller opleve angst i mange forskellige situationer kendetegner generaliseret angst. Barnet bekymrer sig om stort og småt. Det kan være om præstationer i skolen eller til sport. Det kan være om, hvorvidt man er god nok som ven, bror eller søster. Man kan bekymre sig om kropslige symptomer og ens helbred, om ens udseende, og om hvad man siger og gør. Det kan også være, at barnet bekymrer sig om nyheder på tv. Ofte er der behov for, at forældrene gentagne gange forsikrer barnet om, at alt nok skal gå.

Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Den kan også opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst.

4. Socialangst2022-05-23T11:25:38+02:00

Socialangst (også kalder socialfobi) kendetegner at man er ængstelig og bekymret i sociale sammenhænge. Man er bekymret for, at andre vil synes dårligt om en. Barnet vil ofte virke genert og hæmmet og udvise modstand på at indgå i sammenhænge, hvor man kan møde mange nye mennesker. Barnet er desuden angst for at vise synlige tegn på angst. Det vil sige bange for at rødme, ryste på hænderne, komme til at kaste op blandt flere symptomer.

5. Panikangst2022-05-23T11:25:50+02:00

Panikangst er en udpræget bekymring eller frygt for pludselig at få et panikanfald og dermed opleve at blive totalt handlingslammet. Flere unge end børn rammes af panikanfald. Anfaldet kommer ofte som ”et lyn fra en klar himmel” med voldsom hjertebanken, svedudbrud, svimmelhed, prikkende fornemmelser i kroppen og åndenød. Har man oplevet panikanfald flere gange, kan man blive så bange for at få endnu et anfald, at man ikke længere har lyst til at tage hjemmefra, og i stedet isolerer sig derhjemme.

ADHD og tillægsdiagnoser

Det er sjældent, at børn og unge kun har ADHD. Meget ofte har de også andre tillægsdiagnoser. Særligt optræder OCD, tics, autisme og ordblindhed hyppigere blandt børn og unge der har ADHD, end i den øvrige befolkning. De fleste unge med ADHD har en eller flere andre diagnoser. Ca. 85% af børn op til 18 år med ADHD har mindst en anden diagnose, mens ca. 60 % har mindst to. Der er forholdsvis få, der udelukkende har en ADHD-diagnose.

Hvordan støtter vi børn og unge med ADHD?

I Leute arbejder vi ofte med børn der både har ADHD og en eller flere tillægsdiagnoser. Det kaldes komorbiditet når der optræder flere diagnoser på samme tid. Børn og unge med ADHD kan ofte opleve at have større faglige problemer i skolen. De kan have svært ved matematik eller ved at forstå opgaver med mange detaljer. Mange kan også have svært ved at skabe overblik over en opgave, hvis ikke de får hjælp til, i hvilken rækkefølge de skal løse opgaven. Selv en hverdagsopgave, som at rydde op på sit værelse, kan virke helt uoverskuelig. Derfor er det en stor hjælp for de børn og unge med ADHD at de får hjælp til at strukturere arbejdet, så de selv kan udføre opgaven gennem tillærte mestringsstrategier. Vi oplever at børn og unge med ADHD ofte har stor gavn af praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet til netop at få skabt struktur i dagligdagen, og gøre hverdagen så forudsigelig som mulig.

Vores støtte- og kontaktpersoner er også særligt gode til at træde ind i barnets eller den unges hverdag som fagprofessionel og stabil voksen der tilrettelægger en hverdag præget af stabilitet og forudsigelighed hos barnet og den øvrige familie.

Som forælder skal man i endnu højere grad være rummelig og samtidig sætte tydelige rammer for barnet der har ADHD. Her kan aflastning være en løsning når familien har brug for et pusterum i en hverdag som kan være hektisk og krævende for både barnet og barnets nære familie og omgivelser. Udover at aflastningen skaber et tiltrængt pusterum, styrker vores aflastning også barnets sociale kompetencer og giver barnet nogle gode og succesfulde oplevelser med en af vores pædagogiske medarbejdere.

Vi erfarer at det er vigtigt at forældrene til børn med ADHD forstår og rummer børnenes udfordringer, herunder hvad det vil sige at være barn med ADHD. Der kan være mange udfordringer forbundet med at være forældre til et barn eller ung med ADHD.

Som et vigtigt led i vores familievejledningsforløb tilbyder vi også psykoedukation. Her lærer hele familien om hvad det vil sige at have ADHD. Familien lærer ADHD’en at kende for at blive bedre til at håndtere den. Er barnet med ADHD meget lille er psydoedukationen målrettet forældrene. Forældrene får redskaber af familievejlederen til at tackle deres børns udfordringer i konkrete situationer og hjælpe deres børn på en omsorgsfuld måde.

Ofte bliver børn og unge desværre irettesat og skældt meget ud gennem deres barndom, fordi deres hyperaktivitet og impulsivitet gør, at de bliver opfattet som dovne, forstyrrende og irriterende, når de ikke kan sidde stille i timerne, snakker i munden på andre, og generelt set har en adfærd eller et følelsesregister der svinger meget og ikke altid er hensigtsmæssig i sociale sammenhænge. De børn og unge får ofte et dårligt skoleforløb og lavt selvværd hvis vi ikke hjælper dem og deres omverden til at forstå, de udfordringer det enkelte barn eller ung har.

Kasper droppede ud af skolen som følge af angst

Kasper på 16 år havde gennem en lang periode haft symptomer på angst. Forældrene oplevede et stigende fravær fra skolen, som kulminerede med, at han droppede helt ud af skolen og til sidst ikke havde mod på at forlade hjemmet. Gaming er Kaspers helt store interesse og det betød mange timer bag skærmen – ofte til langt ud på natten. Kasper havde mistet kontakten til sine venner og havde mistet troen på fremtiden. Skærmen var hans liv. Forældrene havde forsøgt at få ham til at interessere sig for skole, venner og lignende samt at få ham til at deltage i opgaverne i hjemmet – med et meget højt konfliktniveau til følge.

Leute arbejdede sammen med forældrene og familiens sagsbehandler om at skabe en hverdag for Kasper med fokus på at håndtere hans angst for at forlade hjemmet samt at håndtere hans stigende skærmafhængighed.

Alle hverdage mødte Leutes pædagogiske medarbejder ind kl 8 og sørgede for at skabe struktur på hverdagen. Der blev indlagt aktiviteter efter Kaspers formåen. I første omgang var det aktiviteter i hjemmet som fx at sørge for at købe ind til aftensmad til familien, at klargøre cyklen til sommersæsonen eller at udføre pligter i hjemmet. Der blev indlagt gåture, som til at starte med var 10 minutters tur rundt om familiens hus og som senere blev til lange ture i naturen og cykelture rundt i byen. Over tiden fik Kasper lagt program i et fitness-center, som han fulgte 2-3 gange om ugen.

Afslutningsvis havde Kasper genoptaget kontakten til få af sine venner og var i bedre trivsel både fysisk og psykisk og havde igen mod på et socialt liv.

Læs andre casehistorier her

Skriv til os

    Logo_Leute

    Vi er her for at hjælpe dig

    Kontakt os

    Andre opgaver, vi løser

    Kontakt os

    Leute er en dansk virksomhed, der arbejder med aflastning og afløsning til familier og børn med særligt behov. Kontakt os på 42747420 eller send os en mail på: kontakt@leute.dk og hør mere om mulighederne.

    Indsatstrappen

    Med udgangspunkt i den hjemmebaserede indsats løser vi en lang række forskellige opgaver for kommuner over hele landet. Aflastning, afløsning, ledsagelse, støtte, pasning og kørsel. Leute er menneskelig indsats når det er bedst.
    Go to Top