Hvad er ADHD?
ADHD står for Attention Deficit Hyperacitivity Disorder. Kort fortalt er ADHD forårsaget af en biologisk forstyrrelse i hjernen. De dele af hjernen der styrer vores opmærksomhedsevne, motoriske aktivitet og impulsivitet er forstyrret hos mennesker med ADHD. Symptomerne giver udfordringer for både børn og voksne, fordi forstyrrelsen gør at man ofte har svært ved at tage initiativ, planlægge, overskue og gennemføre handlinger og aktiviteter. ADHD viser sig ofte før 7 års- alderen hos børn. Ca. 40 procent af børnene med ADHD-diagnose opfylder ikke kriterierne for ADHD- diagnosen som voksne.
Hvad er ADHD?
ADHD står for Attention Deficit Hyperacitivity Disorder. Kort fortalt er ADHD forårsaget af en biologisk forstyrrelse i hjernen. De dele af hjernen der styrer vores opmærksomhedsevne, motoriske aktivitet og impulsivitet er forstyrret hos mennesker med ADHD. Symptomerne giver udfordringer for både børn og voksne, fordi forstyrrelsen gør at man ofte har svært ved at tage initiativ, planlægge, overskue og gennemføre handlinger og aktiviteter. ADHD viser sig ofte før 7 års- alderen hos børn. Ca. 40 procent af børnene med ADHD-diagnose opfylder ikke kriterierne for ADHD- diagnosen som voksne.
Hvad er symptomerne på ADHD?
Symptomerne på ADHD varierer og optræder ikke nødvendigvis samtidigt. Man kan opdele kernesymptomerne ved ADHD i tre hovedområder:
Hvad udfordrer børn og unge med ADHD?
Følge med fagligt i skolen fordi det er svært at fastholde fokus og koncentration
Forstå opgaver med mange detaljer.
At skabe overblik over en opgave, hvis ikke man får hjælp til, i hvilken rækkefølge de skal løse opgaven.
Hverdagsopgaver: at rydde op på sit værelse kan virke helt uoverskuelig
Hvordan kan man støtte børn og unge med ADHD?
Hjælp til at strukturere hverdagen og udføre opgaver gennem tillærte mestringsstrategier.
Lære at prioritere opgavernes rækkefølge
Bistå barnet og familien med praktisk pædagogisk støtte i hjemmet for at skabe struktur og forudsigelighed.
Aflaste forældrene og give dem mulighed for at oparbejde fornyet energi. Undervisning i psykoedukation gennem vores familievejledningsforløb.
Her lærer hele familien om hvad det vil sige at have ADHD. Familien lærer ADHD’en at kende for at blive bedre til at håndtere den. Er barnet meget lille er psydoedukationen målrettet forældrene. Forældrene får redskaber af familievejlederen til at tackle deres børns udfordringer i konkrete situationer og hjælpe deres børn på en omsorgsfuld måde.Styrke eller træne barnets sociale færdigheder
ADHD og tillægsdiagnoser
Det er sjældent, at børn og unge kun har ADHD. Meget ofte har de også andre tillægsdiagnoser. Særligt optræder OCD, tics, autisme og ordblindhed hyppigere blandt børn og unge der har ADHD, end i den øvrige befolkning. De fleste unge med ADHD har en eller flere andre diagnoser. Ca. 85% af børn op til 18 år med ADHD har mindst en anden diagnose, mens ca. 60 % har mindst to. Der er forholdsvis få, der udelukkende har en ADHD-diagnose.
Hvordan støtter vi børn og unge med ADHD?
I Leute støtter vi familier med børn og unge der har ADHD. Børnene med ADHD har ofte andre diagnoser eller psykiske udfordringer. Det kan være søvnforstyrrelser, depression og angst mv.
Ofte bliver børn og unge med ADHD desværre irettesat og skældt meget ud gennem deres barndom, fordi deres hyperaktivitet og impulsivitet gør, at de bliver opfattet som dovne, forstyrrende og irriterende, når de ikke kan sidde stille i timerne, snakker i munden på andre, og generelt set har en adfærd eller et følelsesregister der svinger meget og ikke altid er hensigtsmæssig i sociale sammenhænge. De børn og unge får ofte et dårligt skoleforløb og lavt selvværd hvis vi ikke hjælper dem og deres omverden til at forstå, de udfordringer det enkelte barn eller ung har.
Hvordan kan aflastning hjælpe familien?
Som forælder skal man i endnu højere grad være rummelig og samtidig sætte tydelige rammer for barnet der har ADHD. Her kan aflastning være en løsning når familien har brug for et pusterum i en hverdag som kan være hektisk og krævende for både barnet og barnets nære familie og omgivelser. Aflastningen skaber et tiltrængt pusterum for forældre, og giver søskendetid til forældrene.
Hvordan virker psykoedukation i familievejledning?
Det er vigtigt at forældrene til børn med ADHD kender til deres børns udfordringer for bedre at kunne forstå dem. Der kan være mange udfordringer forbundet med det at være forældre til et barn eller ung med ADHD. Gennem psykoedukation lærer familien, hvad det vil sige at have ADHD. De lærer ADHD’en at kende, for at blive bedre til at håndtere den. Er barnet med ADHD meget lille, er forløbet målrettet forældrene. Forældrene får både indgående kendskab til diagnosen og redskaber til at tackle deres børns udfordringer i konkrete situationer på en omsorgsfuld måde.
Mikkel fra Leute opbygger et bånd til Sofus
Sofus på 7 år er diagnosticeret med ADHD. Han går i en almindelig folkeskole i 1. klasse. Sofus har svært ved at håndtere og overskue det sociale liv i skolen på grund af sin ADHD. Sofus er opmærksomhedsforstyrret og har svært at holde fokus, derfor har han behov for kortere skoledage, tydelige rammer og en rolig start.
Sofus bliver afleveret på fritidshjemmet når det åbner kl. 7, hvor der er mere ro og ikke er så mange børn endnu. På den måde kan Sofus bedre vænne sig til tanken om at være i skole. Om eftermiddagen har Sofus det bedst, hvis han en gang imellem får lov at komme tidligere hjem.
De dage hvor Sofus har behov for ekstra støtte og kortere skoledage, henter den pædagogiske medarbejder Mikkel ham. Når Mikkel henter Sofus tidligere fra skole, og laver aktiviteter der tager udgangspunkt i Sofus’ interesser, øges Sofus’ trivsel helt naturligt, både fordi han er underholdt og fordi han oplever følelsen af mestring.
”Sofus glæder sig til Mikkel skal komme. De har det altid sjovt sammen og Mikkel er god til at finde aktiviteter, som fanger Sofus og det betyder, at han kommer glad og træt hjem,” fortæller Sofus’ mor.
Forældrene har behov for aflastningen, fordi de har svært ved at få arbejdsugen til at hænge sammen, de dage hvor Sofus ikke formår at være i skole fuldt skema. Forældrene har også behov for et pusterum. Mikkel kan give det pusterum når han knytter bånd til Sofus, og dermed skaber et trygt rum, hvor Sofus kan trække sig og få en pause fra alle de indtryk, aktiviteter og sociale kontekster som lige nu kræver særlig meget af ham, at indgå i.
