Efter snart 30 år er autismediagnosen blevet ændret i WHO’s diagnosemanual. Manualen afspejler den nyeste viden om udviklingsforstyrrelsen. Selvom ændringerne på papiret måske ser små ud, er det et udtryk for et markant skift i forståelsen af autisme.

Flere forskningsmiljøer inden for lægevidenskaben, psykologien og det pædagogiske felt, peger på at der er tale om et paradigmeskifte i måden vi forstår autismediagnosen på, og at det kan have indflydelse på hvordan vi behandler det enkelte menneske med autisme på.

“Den nye diagnose er udtryk for, at vi har en helt anden viden i dag og ikke ser det som separate diagnoser, men et spektrum, hvor der kan være grader af autisme.”

Professor og forskningsleder i børne- og ungdomspsykiatri på SDU Niels Bilenberg.

I den nye diagnosemanual er der større fokus på, at ikke to mennesker med autisme er ens, men at de kan have en del til fælles. Nadjia Tamechmecht, socialpædagog og konsulent for Center for mentalisering, forklarer at man med de nye diagnosekriterier i højere grad beskriver det enkelte menneske og de ressourcer samt vanskeligheder som optræder.

Derudover er der også kommet et langt større fokus på komorbiditet når man diagnosticerer (at man kan have flere psykiatriske diagnoser samtidig). Tidligere tænkte man oftere at autismediagnosen forklarede alt. Men der er mange mennesker med autisme, der lider af fx angst eller OCD og hvor tillægsdiagnosen måske fylder langt mere end selve autismediagnosen.

Kommer de nye diagnosekriterier og det humanistiske paradigmeskifte til at ændre måden vi arbejder på med mennesker der har autisme?

Nadjia Tamechmecht mener at man med de nye diagnosekriterier aflyser idéen om en særlig form for autismepædagogik der passer til alle. Og at vi i stedet kommer til at arbejde med individuelt tilrettelagt socialpædagogik i relation til mennesker med autisme. Især fordi eventuelle psykiske lidelser og andre udviklingsforstyrrelser er væsentlige, når man som socialpædagog skal prøve at forstå og støtte det hele menneske.

Kort fortalt kommer vi til at støtte den enkelte med autisme gennem relations arbejde, at støtte ´jeg´et gennem metoder som spejling, mentalisering og kontaktarbejde, fremfor det øgede fokus på struktur og piktogrammer, der er nu.

Når det er sagt, er der jo mange mennesker, der profiterer af fx genkendelige strukturer – men det er ikke one size fits all”

Nadjia Tamechmecht.

Kilder:

https://sl.dk/fagligtfokus/autisme-diagnosen-er-ndret-sdan-arbejder-du-med-asf/30794_fagblad/show

https://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autism