Vi kender til mange andre typer af coronavirus, som i en normal vintersæson i Danmark er en hyppig årsag til forkølelse.
Den ny coronavirus er en type af coronavirus, som vi ikke har set før. Det betyder dels, at der er mange ting, som vi ikke ved om den, men også at alle er modtagelige for smitte, fordi vores immunsystem aldrig har ”mødt” virussen før. Det betyder at mange kan blive smittet og syge og derfor håndterer vi ny coronavirus anderledes end fx almindelige sæson influenzaepidemier.
Vores viden har vi mange steder fra, bl.a. fra rapporter om udbruddet i Kina, fra internationale myndigheder og fra at følge, hvordan situationen udvikler sig i andre lande. Selv om man ikke kan sammenligne én til én med andre lande, kan vi alligevel trække på international viden og erfaring, og forsøge at overføre det til danske forhold, så vi kan forberede os.
Vi følger situationen meget tæt og får hele tiden nyheder og opdateringer fra andre lande, og vi justerer hele tiden vores risikovurderinger og indsatser til den aktuelle situation.
Læg en kommentar