Hvad er ADHD?

Det kan være rigtig svært at give en entydig beskrivelse af lidelsen ADHD. Kort fortalt dækker ADHD over en række psykiske symptomer og vanskeligheder med at fungere i dagligdagen. De skyldes alle opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD er en psykisk vanskelighed og ikke en psykiatrisk sygdom.

Hvad er symptomerne på ADHD?

Symptomerne på ADHD kan variere meget fra barn til barn, men kan opdeles i tre hovedområder: opmærksomhedsforstyrrelser hyperaktivitet og impulsivitet. For at symptomerne berettiger til en ADHD-diagnose, kræver det, at der ikke er tale om et øjebliksbillede.

Opmærksomhedsforstyrrelser

Vores opmærksomhedsfunktion spiller en central rolle for vores evne til at forholde os til alle de påvirkninger, vi får gennem dagen. Det er tit svært for børn og unge at svare på, om de har koncentrationsbesvær, eller opmærksomhedsforstyrrelser, da de netop er født med det og ikke har oplevet andet. Det kan også være vanskeligt at skulle lægge mærke til sig selv og sine egne følelser og reaktioner.

Hyperaktivitet

Børn og unge med ADHD kan generelt have svært ved at dæmpe impulser. Børn og unge med opmærksomhedsvanskeligheder er ofte præget af impulsivitet. Impulsiviteten kan være årsag til mange konflikter og skænderier, fordi man kommer til at sige noget provokerende eller groft uden at tænke det igennem først.

Impulsivitet

Når man er hyperaktiv, betyder det, at man har svært ved at holde sig i ro. Skal man sidde stille i længere tid, kan nogle opleve, at de får decideret ubehag i kroppen. Hos børn og unge ser man ofte, at hyperaktiviteten kommer til udtryk ved, at de hele tiden er i bevægelse. Mange er ofte også meget snakkende. Det minder om det adfærdsmønster, man kan se hos helt små børn, som er overtrætte. De aktiverer sig selv ubevidst, så de ikke falder i søvn.

Aflastning af børn og unge med ADHD

Som pårørende er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad det vil sige at have opmærksomhedsvanskeligheder. Der kan være mange udfordringer ved at være pårørende til børn og unge med ADHD. Man skal både kunne være rummelig og samtidig sætte tydelige rammer for barnet. Aflastning kan være en løsning når familien har brug for et frirum.  Leute tilbyder flere former for aflastning, så kontakt os og hør om dine muligheder. Læs mere om mulighederne for aflastning af børn og unge.

ADHD og ledsagende sygdomme

Det er sjældent, at børn og unge kun har ADHD. Meget ofte har de også andre psykiske vanskeligheder, og der kan være større faglige problemer i skolen. Barnet kan eksempelvis have rigtig svært ved matematik eller ved at forstå opgaver med mange detaljer. Mange kan også have svært ved at skabe overblik over en opgave, hvis ikke de får hjælp til, i hvilken rækkefølge de skal løse opgaven. Selv en hverdagsopgave, som at rydde op på sit værelse, kan virke helt uoverskuelig. Hvis man får hjælp til at strukturere arbejdet, kan det betyde rigtig meget for barnet/den unge, at de selv kan udføre opgaven. Andre psykiske vanskeligheder som OCD, tics, autisme og ordblindhed findes hyppigere blandt børn og unge, der har ADHD, end i den øvrige befolkning.

Kilde Region Midtjyllands psykiatri

Sofus har opbygget et bånd til Mikkel fra Leute

Sofus på 7 år er diagnosticeret med ADHD. Han går i en almindelige folkeskole i 1. klasse. Sofus har svært ved at håndtere det sociale liv i skolen. Han har brug for at blive afleveret i SFO når den åbner kl 7, hvor der ikke er så mange børn endnu, så han kan nå at vænne sig til tanken om at være i skole. Om eftermiddagen har Sofus det bedst, hvis han får lov at komme tidligt hjem.

Sofus har fået tilknyttet Mikkel fra Leute. Mikkel henter Sofus efter skole fast en eftermiddag om ugen. De spiller fodbold eller tager i svømmehallen. ”Sofus glæder sig til Mikkel skal komme. De har det altid sjovt sammen og Mikkel er god til at finde aktiviteter, som fanger Sofus og det betyder, at han kommer glad og træt hjem,” fortæller Sofus mor. 

Læs andre casehistorier her

Skriv til os

Vi er her for at hjælpe dig

Kontakt os

Andre opgaver, vi løser