§32 Leute skolekompas – indsats mod ufrivilligt skolefravær

helhedsorienteret indsats for børn og unge med begyndende eller alvorligt skolefravær

Fravær er sjældent udtryk for manglende vilje – men for mistrivsel og overbelastning. Derfor arbejder vi med hele barnets situation og de rammer, barnet er en del af.

Med ét fast team omkring barnet arbejder vi systematisk med relation, struktur og trivsel – altid i tæt samarbejde med skole, hjem og myndighed. Målet er at skabe tryghed og fælles retning, så barnet gradvist kan vende tilbage til skolen og fællesskabet på en bæredygtig måde.

Socialrådgiver? Ring til os for en uforpligtende faglig drøftelse.

Hvem kan få skolekompas?

  • Børn og unge med ufrivilligt skolefravær, herunder skolevægring og angstrelateret fravær

  • Familier, der har brug for støtte til at forstå og håndtere barnets fraværsproblematik

  • Sager, hvor der er behov for specialiseret pædagogisk støtte og tværfagligt samarbejde

  • Kommuner der ønsker en systematisk, dokumenterbar indsats for at styrke fremmøde og trivsel

Hvad får du med Leutes skolekompas?

  • Ét fast team omkring barnet
    – med kontaktperson og familiekoordinator, som skaber tryghed, overblik og fremdrift.

  • Helhedsorienteret indsats
    – vi samler skole, hjem og myndighed i én samlet plan, med fælles mål og tæt koordinering.

  • Indsatser på både individ- og gruppeniveau
    – vi arbejder med barnets mestring, struktur og trivsel, og styrker samtidig det pædagogiske miljø og fællesskabet i klassen.

  • En værktøjskasse, der virker i praksis
    – fx sanseprofiler, trivselshjul, ADL-træning, mestringsstrategier og styrkekort.

  • Tre fleksible indsatspakker
    – tilpasset graden af fravær og barnets situation – fra tidlig bekymring til massivt fravær.

Sådan kommer du igang

Er du socialrådgiver? Ring for faglig sparring og hør om vores indsats.

Yderligere information om skolekompas-forløbet

Skolekompasset er Leutes specialiserede forløb til børn og unge med ufrivilligt skolefravær. Indsatsen er helhedsorienteret og praksisnær – og bygger på tæt samarbejde mellem barn, familie, skole og myndighed.

Tre indsatspakker – tilpasset graden af fravær

Vi arbejder med tre forskellige indsatspakker i Skolekompasset – afhængigt af, hvor omfattende barnets fravær er. Formålet er, at barnet får den rette støtte, på det rigtige tidspunkt, og at vi undgår at vente, til problemet vokser sig større.​

Fast team omkring barnet

Et fast team omkring barnet sikrer kontinuitet, overblik og fremdrift i forløbet. Målet er at skabe fælles retning og realistiske skridt mod øget trivsel og stabilt fremmøde.

Fraværskonsulentens rolle

  • Afdækker gennem samtaler med barn, familie og skole
  • Kortlægger risikofaktorer og beskyttende faktorer ud fra helhedsperspektiv
  • Tovholder for barnet

Familiekoordinators rolle

  • Samler trådene på tværs – én samlet indsats
  • Skaber tæt samarbejde med socialrådgiver
  • Sikrer koordinering og fremdrift

Risikofaktorer og beskyttende faktorer

Når vi arbejder systematisk med skolefravær, ser vi både på det, der skubber barnet væk fra skolen – og det, der kan trække barnet tilbage. Det dobbelte blik er afgørende for at forstå situationen og vælge den rette indsats. Det hjælper os med at prioritere, hvad der skal sættes ind overfor først – og hvilke styrker og relationer, vi kan bygge videre på.

Udvikling og bæredygtighed​

  • Indsatser planlægges og justeres løbende​
  • Fælles retning med barn, familie, skole og myndigheder​
  • Små fremskridt dokumenteres og deles​
  • Leutes rolle udfases gradvist, så relationerne kan stå på egne ben​

Værktøjskassen i Skolekompasset

– Vi arbejder med det, der virker, dér hvor barnet er​

Når vi arbejder med skolefravær, møder vi børn, unge og familier med vidt forskellige behov. Derfor har vi ikke én fast opskrift
– vi har en bred og fagligt funderet værktøjskasse, som vi tilpasser ud fra situationen.​

Individniveau
Relation, struktur og mestring

• Sanseprofiler
• Styrkekort og ressourcetænkning
• Livshjul og trivselshjul
• Mestringsstrategier
• Gradvis optrapning
• Relationsarbejde
• ADL (Almindelig Daglig Livsførelse)
• Færdighedstræning
• Døgnrytme og struktur

Gruppeniveau
Fællesskab og pædagogisk miljø

•  Klassefællesskab
•  Aktiviteter i frikvarterer, som
styrker fællesskabet
•  Samarbejde med lærere og
pædagoger

Fritid

•  Fritidsinteresser
•  Social færdighedstræning

Familien
Styrket hjem – fælles retning

•  Familievejledning
•  Familiebehandling
•  Struktur og rutiner i hjemmet
•  Forældresamarbejde med skole

Trivselskompasset – dialog og dokumentation

Trivselskompasset er et visuelt dialogværktøj, vi bruger i arbejdet med skolefravær. Det gør udviklingen synlig, skaber struktur og hjælper barnet, familien og fagpersoner med at finde en fælles retning.

Når et forløb starter, bruger vi kompasset til at skabe overblik over både udfordringer og ressourcer. Undervejs følger vi løbende op og dokumenterer progression, så selv de små fremskridt bliver tydelige – og styrker motivationen hos barnet og familien.

Kompasset giver et fælles sprog, der styrker samarbejdet og sikrer, at alle aktører bevæger sig i samme retning – med barnets trivsel i centrum.

Brobygning til civilsamfundet
Vi inddrager relevante aktører som TUBA, Headspace og lokale fritidsfællesskaber for at skabe langsigtede, bæredygtige løsninger omkring barnet.

Fleksibel støtte – også skolefaglig
Vores fraværskonsulenter kan, ud over pædagogisk indsats, også varetage undervisningsopgaver i hjemmet, hvor det er relevant og aftalt.

En del af det kommunale samarbejde
Vi deltager også i tværfaglige kommunale indsatser – fx SkoleFlex+ i Københavns Kommune, hvor vores medarbejdere indgår som en del af et koordineret team omkring barnet. Alle forløb tilrettelægges i tæt samarbejde med socialrådgiver, skole og familie – og tager udgangspunkt i handleplanens mål.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan støtte jeres sag.

Vi arbejder blandt andet med disse indsatsområder:

Hos Leute møder vi børn, unge og familier med en bred vifte af udfordringer – både inden for socialområdet og handicapområdet. Få overblik over de indsatsområder, vi arbejder med – og de indsatsområder, der typisk anvendes i samarbejde med kommuner.

Støtte og
familievejledning

Støtte til børn
og familier

Struktur, mestring
og trivsel

Pædagogisk støtte,
der skaber tryghed

Støtte til unge
og familier

Tidlig støtte –
tilknytning og trivsel

Vejen tilbage
til skole

Rationel støtte, der forebygger kriminalitet

Praktisk støtte – styrket forældreskab

Vejen tilbage
med støtte og tryghed

Ring for faglig sparring og hør om vores indsats.

Styrk din faglige værktøjskasse

Se vores kurser og få praksisnær viden om autisme, skolevægring og støtte til børn, unge og familier på social- og handicapområdet.

Logo_Leute

Vi er her for at hjælpe dig