Casehistorier

Læs her hvordan en medarbejder fra Leute hjalp en dreng med infantil autisme

Charlotte-Amalie har virkelig gjort en forskel for vores familie

Da Adam i oktober 2017 fik konstateret infantil autisme, var det kulminationen på et meget langt udredningsforløb. Adams mor Maria har inderst inde altid vidst, at det var denne diagnose, der var den rigtige, men når de professionelle sagde noget andet, så tvivlede hun på sin egen forståelse. ”Adam har altid haft meget forskellig adfærd, når han er hjemme og når han er ude, og derfor har de diagnoser, han har fået, ikke passet på ham. Det har også betydet, at de specialtilbud han har fået, ikke har matchet med hans trivsel og behov”.

På et tidspunkt blev Adam så dårlig, at han blev indlagt på hospitalet. Adam fik i forbindelse med sin indlæggelse forskellige diagnoser, som gav god mening og da de kom hjem efter 10 uger, skulle familien have noget hjælp. Maria bor alene med Adam og hver anden uge er Adams lillebror også hjemme. ”Adam har fået sin diagnose sent, og det har betydet, at vi har skulle lære Adam at kende på ny. Vores forhold var præget af negativ kontakt i forhold til krav om skole. Adams modstand og angst ligger meget på skole, så vi havde brug for, at jeg ikke skulle være en del af den del af Adams liv”.

Familien blev tilbudt hjælp fra Leute og det var en helt ny verden, der åbnede sig, selvom det var en stor udfordring at få en medarbejder ind i sit hjem. ”Det er grænseoverskridende, at der kommer én ind i ens hjem. Jeg vidste ikke om jeg skulle stille noget frem til hende, men da jeg fik fokus på, at mit hjem er en arbejdsplads i de timer, hun er her, så blev det nemmere at indrette sig efter det”.

Efter de første uger, hvor Adam skulle vænne sig til, at Maria begyndte at gå på arbejde igen, begyndte Maria at opleve en forskel ”Charlotte-Amalie har virkelig gjort en forskel for vores familie og for mig som mor. Hun giver konkret vejledning. Vi har en diagnose og så har vi brug for at vide, hvordan vi kommer videre efter det. Charlotte-Amalie kommer med helt lavpraktiske råd og på mange måder har jeg helt ændret den måde, jeg kommunikerer med Adam. Jeg gjorde alt det, der stod i bøgerne før, men det virkede ikke, og det blev jeg meget frustreret over”.

Indsatsen startede med det formål, at Adam skulle i skole hver dag.
”Efter vi var kommet over separationsangsten, kunne jeg se nogle tydelige forskelle på Adam. Mange af de funktioner, han havde tabt, er kommet igen. Han er begyndt at cykle igen, er mere glad i sin hverdag og kan flere ting. Han kan tage nogle selvstændige valg. Før kunne vi være sammen i 20 minutter, så magtede han ikke mere. Nu er det op til en time eller to. Det er et helt andet barn, jeg har. Jeg kan passe mit arbejde, og jeg kan være tryg i, at han kan være her med Charlotte-Amalie og også være alene i et stykke tid”.

”Det er første gang vi prøver at få hjælp udefra. Det er helt vildt, hvad det betyder. Det var blevet så altopofrende. Vi skulle være herhjemme i vores eget. Så det har været så rart at opleve, at det ikke har været vores forhold, der har været problemet. Det letter VIRKELIG vores forhold at Charlotte-Amalie har overtaget opgaven med at motivere Adam til at gå i skole”.

Udover støtten i hjemmet har Charlotte-Amalie også deltaget i de møder, der har været omkring Adam og hans skole.
”Charlotte-Amalie har været en kæmpe støtte til de møder. Som mor kan man let blive tvivlet på. Det hjælper, at der kommer en udefra og siger, hvordan det er derhjemme. Nu er jeg glad for, at vi endelig er blevet tilknyttet en sammenhæng, hvor de har fokus på alt det, han kan. Jeg ved jo godt alle de negative ting. Det har jeg 40 diagnoseudskrifter, der beskriver. Jeg vil gerne have fokus på – hvad kan lykkes, hvad er godt?”

”Jeg har et barn, der er glad, trives og er begyndt at se sine venner igen. Hvis Charlotte-Amalie kan komme 2 timer om dagen og markant ændre vores familie, så tænker jeg også at han kan klare sig andre steder. Selvom det var rigtig hårdt at starte op på forløbet, så kunne jeg allerede efter et par dage mærke, at der var en helt anden forståelse. Han får slet ikke de kæmpe følelsesmæssige udsving, hvor han kaster hovedet ind i væggen – det har jeg ikke oplevet i de sidste to måneder og det var næsten dagligt, at han reagerede sådan”.

”Mange af de andre steder Adam har været, har de sagt: vi kan ikke nå ind til ham. Charlotte-Amalie tager mange kampe med ham, men det er kun en succeshistorie. Jeg håber at andre forældre, som er lige så desperate som vi var, kan blive inspirerede”.