Kasper fik angst og droppede ud af skolen
Kasper på 16 år havde gennem en lang periode haft symptomer på angst. Han fik hjertebanken, sved i hænderne og katastrofetanker der kredsede om frygt hver gang han skulle ud ad døren. Forældrene oplevede det stigende fravær fra skolen, som kulminerede med, at han droppede helt ud af skolen og til sidst ikke havde mod på at forlade hjemmet.
I den periode hvor Kasper havde det særligt dårligt, havde forældrene behov for aflastning, fordi Kasper var hjemme det meste af tiden, og de var nødsaget til at være hjemme og støtte Kasper i deres arbejdstid. Familielivet og arbejdslivet kunne ikke mere hænge sammen.
Gaming er Kaspers helt store interesse og det betød mange timer bag skærmen – ofte til langt ud på natten. Kasper havde mistet kontakten til sine venner i den fysiske verden og havde mistet troen på fremtiden. Skærmen var hans liv. Forældrene havde forsøgt at få ham til at interessere sig for skole, venner og lignende samt at få ham til at deltage i opgaverne i hjemmet – med et meget højt konfliktniveau til følge.
Leutes pædagogiske medarbejder arbejdede sammen med forældrene og efter aftale med familiens sagsbehandler om at skabe en hverdag for Kasper med fokus på at mindske hans angst for at forlade hjemmet og håndtere hans stigende skærmafhængighed. Fra at gaming var et nødvendigt onde for Kasper, skulle gaming i stedet være et aktivt tilvalg. Noget Kasper fandt styrke og tryghed i, men som ikke skulle hæmme ham i at udfolde sig ellers i livet.
Hvad gjorde vi?
Alle hverdage mødte Leutes pædagogiske medarbejder ind kl. 8 og sørgede for at skabe struktur på hverdagen. Der blev indlagt aktiviteter efter Kaspers formåen. I første omgang var det aktiviteter i hjemmet som fx at sørge for at købe ind til aftensmad til familien, at klargøre cyklen til sommersæsonen eller at udføre pligter i hjemmet. Aktiviteterne styrkede Kaspers selvstændighedsfølelse, trænede hans praktiske færdigheder og gav ham mulighed for at mestre noget igen.
Dernæst blev der indlagt gåture, som til at starte med var 10 minutters tur rundt om familiens hus, og som senere blev til lange ture i naturen og cykelture rundt i byen. Kasper blev med gåturene eksponeret for situationer som gjorde ham angst, men han lærte at overkomme angsten gennem gentagne eksponeringer. Derfor kunne han gradvist klare flere og længere ture ud af huset.
Over tiden fik Kasper lagt program i et fitnesscenter, som han fulgte 2-3 gange om ugen, hvilket var en kæmpe sejr for Kasper og forældrene. Afslutningsvis havde Kasper genoptaget kontakten til flere af sine venner, og var i langt bedre trivsel både fysisk og psykisk samt havde igen mod på et socialt liv.
