Når skolen bliver en kamp
– forældre i krydspres

En del af Perspektivs miniserie om ufrivilligt skolefravær

Skolefravær er sjældent et individuelt problem. Det opstår i samspillet mellem barnet, skolen og systemet – og det påvirker hele familien.
I denne miniserie stiller vi skarpt på
ufrivilligt skolefravær som et komplekst fænomen. Vi undersøger, hvad der ligger bag, hvordan det opleves for barnet og familien – og hvad vi som fagpersoner kan gøre anderledes.

Referat af podcast

Denne episode stiller skarpt på de oplevelser og dilemmaer, der opstår, når børn med særlige behov ikke længere kan være i skole – og forældrene står alene med ansvaret. Louise fortæller, hvordan sorg, systempres og manglende forståelse forstærkede drengenes mistrivsel – og hvordan små handlinger fra de rigtige voksne gjorde en forskel.

Hovedpointer fra denne episode

Skolevægring opstår ikke i et tomrum

Louises børn blev ramt af skolefravær som følge af dyb sorg og manglende tryghed. Alligevel oplevede hun, at omgivelserne forventede, at de skulle “følge med” som alle andre – uden hensyn til situationen.

Systemet så dem ikke

Begge drenge er introverte og forsøger at passe ind. Det betød, at lærere og sagsbehandlere overså, hvor voldsomt de reagerede, fordi de holdt det hele inde. Mistrivslen viste sig først derhjemme – men den blev ikke anerkendt i skolen.

Forældrene løfter ofte alene

Louise oplevede, at støtte og hjælp kom alt for sent – og at hun selv måtte finde løsninger, udredning og psykologisk hjælp, mens hun samtidig kæmpede for økonomisk støtte. Hun beskriver, hvordan netværksmøder og samtaler ofte føltes som formalia, uden reel effekt.

Små handlinger gør en stor forskel

Nogle lærere gjorde en konkret forskel: De mødte op til begravelsen, arrangerede gåture, skabte trygge signaler i hverdagen og hjalp børnene med at sætte ordløse signaler på følelser. Det skabte tillid og kontakt.

Mistillid i systemet rammer hårdt

Louise oplevede, at fagpersoners antagelser og formuleringer i sagsakter blev brugt imod hende. Hun blev mødt med krav og vurderinger, der skabte en følelse af mistillid og manglende forståelse – selv når hun handlede i børnenes tarv.

Social eksklusion følger med skolefraværet

Når børn ikke længere kan deltage i skole eller sociale aktiviteter, følger familien ofte med i eksklusionen. Louise beskriver, hvordan det føltes at stå udenfor det fællesskab, hun og drengene tidligere var en del af.

Accept og tempo: Et nyt børneliv

Med tiden fandt Louise modet til at acceptere, at hendes drenge ikke kunne leve op til de almindelige forventninger. Hun lærte at se deres behov, tempo og styrker – og at være der, hvor de er. For dem betød det skift til specialskole og støtte i hjemmet.

Vil du vide mere om Leute Skolekompas – vores indsats ved ufrivilligt skolefravær?

Skolekompasset er Leutes praksisnære metode til at støtte børn og unge med ufrivilligt skolefravær. Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt – med fokus på relation, retning og realistiske mål.

Skolekompasset kan bruges både som selvstændigt forløb og som støtte til eksisterende indsatser.

Vi tilbyder bl.a.:
•   Koordinering mellem skole, familie og sagsbehandler
•   Støtte i hjemmet og på skole
•   Redskaber til analyse, fremdrift og opfølgning

Læs mere HER

Logo_Leute

Vi er her for at hjælpe dig