Når mistrivsel begynder tidligt

Nogle børn har brug for støtte, allerede før de kan tale. Når spædbørn eller helt små børn har været udsat for stress, omsorgssvigt eller brud i tilknytningen, kan det sætte spor i deres adfærd, følelsesliv og udvikling.

Spædbarnsterapi er en målrettet metode til at forebygge mistrivsel hos spædbørn og styrke den tidlige tilknytning. Hos Leute kombinerer vi terapien med pædagogisk støtte i hjemmet – så hele familien får mulighed for at lykkes.

Er du socialrådgiver? Ring for faglig sparring og hør om vores indsats.

Hvordan arbejder Leute med spædbarnsterapi?

Vi møder både barnet og forældrene med ro, nærvær og faglighed. Spædbarnsterapi bygger på, at også små børn rummer erfaringer – og har brug for at få deres følelser og oplevelser anerkendt, selvom de ikke kan udtrykke dem med ord.

Vores tilgang:

  • En tryg terapeutisk relation til barnet

  • Anerkendelse og italesættelse af barnets oplevelser

  • Regulering af nervesystem og følelser

  • Genopbygning af tryg tilknytning

  • Forældresamtaler og støtte til forståelse af barnets signaler

  • Kombineret pædagogisk og terapeutisk indsats i hjemmet

Vi arbejder både med børn, der er anbragt, og med børn i hjemmet – og tilpasser altid indsatsen til barnets udvikling og familiens behov.

Kontakt os for at høre mere.

Hvilke indsatser kan bevilges?

Vi sammensætter forløbet i tæt samarbejde med socialrådgiver og sundhedssystem – og med blik for både forældrekompetencer og barnets trivsel.

Spædbarnsterapi og tilknyttet støtte kan indgå i:

Familiebehandling §32

Terapeutisk forløb med fokus på tilknytning, forældrerolle og tidlig relationsopbygning

Kontaktperson §32

Tryg og vedvarende støtte i hjemmet med fokus på forældre-barn-relation

Familievejledning §30

Rådgivning til forældre om spædbarnets signaler,
behov og udvikling

Få sparring på en konkret sag

Vores socialrådgiver sidder klar til at drøfte muligheder og ydelser.

Derfor vælger kommuner Leute

Vi har erfaring med tidlige, forebyggende indsatser i udsatte familier. Vores medarbejdere har specialviden om tilknytning, regulering og udvikling i de første leveår – og arbejder med høj faglighed og stor omsorg.

Vi kombinerer spædbarnsterapi med pædagogisk støtte og vejledning i hjemmet, så forløbet får en bæredygtig effekt i familiens hverdag.

Så let kommer du i gang

1. Hurtig fagligt sparring

Ring til os på 82 82 93 64. Du får direkte sparring med en erfaren socialrådgiver, og vi afklarer hurtigt, hvordan indsatsen bedst tilrettelægges – uanset om det gælder børn, unge eller voksne. Du får én fast koordinator på sagen.

2. Præcis afdækning

Når indsatsen er bevilget, tager koordinatoren kontakt. Vi afdækker borgerens eller familiens aktuelle situation, behov og mål for indsatsen. Det sikrer en målrettet indsats fra start.

3. Det gode match

Vi udvælger en medarbejder, der fagligt og relationelt matcher opgaven. Det skaber tryghed, stabilitet og fremdrift i indsatsen.

4. Opstart og opfølgning

Vi kan ofte starte inden for få dage. Du får løbende opfølgning, klar dokumentation og en samarbejdspartner, der tager ansvar for fremdrift og kvalitet.

Hvornår er spædbarnsterapi relevant?

Spædbarnsterapi kan være relevant, når barnet har været udsat for:

  • Tidlig adskillelse fra omsorgsperson
  • Svigt, vold eller utryg opvækst
  • Forældres psykiske sygdom eller misbrug
  • Overgreb eller voldsomme hændelser
  • Relationsbrud, f.eks. ved anbringelse eller tab

Tegn på belastning kan fx være søvnproblemer, ængstelighed, tilbagetrækning, udviklingsmæssige forsinkelser eller svækket kontakt.

Jo tidligere støtten gives, desto større mulighed er der for at bryde mistrivslen og styrke barnets videre udvikling.

Kilder og faglig baggrund

Dansk Center for Spædbarnsterapi
Socialstyrelsen: Tidlig indsats i sårbare familier
VISO: Tilknytning og reguleringsvanskeligheder hos små børn
Daniel Stern m.fl.: Teori om spædbarnets selvudvikling

Logo_Leute

Vi er her for at hjælpe dig