Praksisnære indsatser ved skolevægring

Når skolefravær bliver langvarigt, kan det begrænse børn og unges trivsel, læring og sociale relationer – og det påvirker altid hele familien.

Hos Leute tilbyder vi praksisnære forløb med fokus på tryghed, struktur og konkrete redskaber til at håndtere skolevægring. Indsatsen tilpasses barnets behov, familiens situation og skolens rammer, så barnet oplever støtte og motivation for at deltage i skolen igen.

Se også vores helhedsorienterede indsats:

Hvordan arbejder Leute med skolevægring?

Vores indsats er helhedsorienteret og tværfaglig. Med ét fast team omkring barnet – bestående af kontaktperson og familiekoordinator – arbejder vi målrettet med:

  • Gradvis tilbagevenden til skole med realistiske skridt, som skaber mestring og tryghed.
  • Tilpasset struktur og døgnrytme, så barnets behov for forudsigelighed understøttes både i skole og hjem.
  • Relationsarbejde, hvor tillid og stabilitet er fundamentet for læring og trivsel.
  • Familievejledning, som sikrer, at forældrene kan understøtte barnets deltagelse og trivsel.
  • Observation og tilpasning, hvor vi løbende vurderer barnets behov og justerer indsatsen, fx ved sensoriske udfordringer eller angst.

Vi tager udgangspunkt i viden om, hvorfor skolefravær opstår, og hvilke faktorer – sociale, faglige, følelsesmæssige eller helbredsmæssige – der påvirker barnet.

Vores tilgang

  • Tryghed og struktur: Stabil ramme og tydelige forventninger for barnet
  • Praksisnære metoder: Konkrete idéer og strategier, der kan anvendes i dagligdagen
  • Samarbejde og koordination: Et fast team sikrer sammenhæng mellem skole, familie og myndighed
  • Fleksible indsatser: Tilpasses barnets funktionsniveau, situation og skolegang

Få sparring på en konkret sag

Vores socialrådgiver sidder klar til at drøfte muligheder og ydelser.

Derfor vælger kommuner Leute

Vi forstår kompleksiteten i skolevægring – ofte sammen med angst, autisme eller ADHD. Med fagligt kvalificerede medarbejdere og solid erfaring fra social- og handicapområdet skaber vi målrettede indsatser, der giver børn og familier redskaber, struktur og støtte.

Vi arbejder systematisk, dokumenterer indsatsen og tilbyder fleksible løsninger.

Så let kommer du i gang

1. Fagligt samarbejde

Ring til Leutes socialrådgiver på 82 82 93 64, der sammen med dig, kan målrette indsatsen. Der bliver knyttet en familiekoordinator til hver enkelt sag, som bliver din og familiens kontakt i Leute.

2. Grundigt forarbejde

Når indsatsen er bevilget, ringer familiekoordinatoren til familien. Der stilles skarpt på barnets og familiens aktuelle situation og behov for støtte.

3. Det gode match

Leutes rekruttering vælger en medarbejder, der matcher barnets interesser og familiens støttebehov. Vi har solid erfaring med at skabe et godt match mellem familien og medarbejderen.

4. Start og opfølgning

Leute tilbyder indsatser 24/7, og kan i de fleste tilfælde matche familien med en medarbejder inden for få dage. Vi sikrer løbende opfølgning, dokumentation af indsatsen, samt tilbagemelding til kommuner.

Er du socialrådgiver? Ring for faglig sparring og hør om vores indsats.

Skolevægring og ufrivilligt skolefravær

Skolevægring er sjældent et udtryk for dovenskab – det er barnets måde at reagere på ubehag, stress eller mistrivsel i skolen. Bag fraværet gemmer sig ofte komplekse årsager: sociale udfordringer, faglige krav, skoleskift, mobning eller under-/overstimulering. Også børn med høj intelligens kan opleve ufrivilligt skolefravær, når de ikke længere kan håndtere rammerne og indholdet i skolen.

Undersøgelser viser, at omkring 5 % af børnene i grundskolen oplever skolevægring på et tidspunkt, fra korte perioder til længerevarende fravær. Ifølge psykolog Anne Vibeke Fleischer er skolevægring barnets forsvar mod oplevet ubehag eller urimelighed – en strategi for at håndtere situationer, som barnet ikke magter alene.

Tegn på skolevægring viser sig ofte gradvist. Overgange efter ferie, fridage eller klasseændringer er typiske udløsere, og barnet kan i starten have få fraværsdage, som hurtigt vokser. Angst er en hyppig underliggende faktor, især når den optræder sammen med andre udfordringer som autismespektrumforstyrrelser eller ADHD.

Skolevægring og psykiske lidelser som OCD, personlighedsforstyrrelser og skizofreni

Skolevægring kan også være tæt forbundet med alvorlige psykiske lidelser som OCD, personlighedsforstyrrelser og skizofreni. Disse lidelser kan gøre det ekstra udfordrende for børn og unge at håndtere skolelivet, da de ofte oplever intens indre konflikt og mistrivsel.

Skolefraværet kan udvikle sig hurtigt – og blive massivt, før det opdages. Derfor er det afgørende at handle tidligt og med forståelse for kompleksiteten.

Logo_Leute

Vi er her for at hjælpe dig