Når mistrivsel i skolen viser sig som skolefravær

Skolefravær er sjældent et spørgsmål om vilje. Ofte er det barnets måde at signalere, at noget er svært – en reaktion på længerevarende mistrivsel eller overbelastning i skolen. Bag fraværet kan der ligge en kombination af angst, sansefølsomhed, autisme, uforudsigelighed i skoledagen eller følelsen af ikke at passe ind.

Hos Leute møder vi børn og unge med ufrivilligt skolefravær med en praksisnær og helhedsorienteret tilgang. Vi arbejder i krydsfeltet mellem hjem, skole og myndigheder og samler ét fast team omkring barnet. Vores mål er at skabe tryghed, styrke relationer og understøtte barnets vej tilbage til en meningsfuld hverdag med øget trivsel og stabilt fremmøde.

Kontakt os for at høre mere.

Overvåget samvær

Hvordan arbejder Leute med mistrivsel i skolen?

I Leute tilbyder vi en helhedsorienteret og praksisnær fremmødeindsats for børn og unge, der er ramt af ufrivilligt skolefravær. Med udgangspunkt i vores specialiserede forløb – Skolekompasset – samler vi ét fast team omkring barnet og arbejder på tværs af hjem, skole og myndighed.

Indsatsen tilpasses altid barnets fraværsgrad og behov, og kan spænde fra let støtte i klassen til intensivt, koordineret forløb med kontaktperson, familievejleder og familiekoordinator.

Vi arbejder med:

  • Relationsskabende støtte i hverdagen, der skaber tryghed og tillid

  • Struktur og mestring i hjemmet, herunder døgnrytme, ADL og forældresamarbejde

  • Skolebaseret støtte og brobygning, hvor barnet følges og støttes i de første skridt tilbage

  • Fælles planlægning med skole og myndighed, så alle aktører arbejder i samme retning

Undervejs anvender vi konkrete redskaber som sanseprofiler, mestringsstrategier, trivselshjul og Trivselskompasset – et visuelt værktøj, der dokumenterer progression og skaber fælles sprog i indsatsen.

Målet er altid det samme: At styrke barnets trivsel, genskabe tilknytning til skolen og sikre et stabilt og bæredygtigt fremmøde.

Er du børne- og ungerådgiver? Få gratis og uforpligtende sparring på en sag

Hvilke indsatser kan bevilges?

Hos Leute kan skolefravær håndteres som en selvstændig indsats – eller indgå som del af en bredere socialpædagogisk støtte, afhængigt af barnets og familiens behov.

Leutes Skolekompas

Skolekompasset er vores specialiserede forløb til børn og unge med ufrivilligt skolefravær. Indsatsen kobler skole, hjem og myndighed sammen i ét samlet forløb, med fokus på relationer, struktur og bæredygtigt fremmøde. Vi arbejder med konkrete værktøjer og tæt tværfaglig koordinering – altid med barnets trivsel som mål.

Tværfaglige samarbejder

Leute indgår også som aktør i kommunale indsatser, fx SkoleFlex+ i Københavns Kommune, hvor vores medarbejdere er en del af det tværfaglige team omkring barnet. Vi sikrer sammenhæng mellem pædagogisk praksis, handleplanens mål og kommunens øvrige indsatser.

Alle forløb planlægges i tæt samarbejde med socialrådgiver, skole og familie – og dokumenteres løbende for at sikre kvalitet og retning.

Familiebehandling §32

Styrker familiens samspil og støtter
barnets vej tilbage til skole.

Kontaktpersonsordning §32

Støtte i hverdagen med fokus på relation
og tryg vej tilbage til skole.

Familievejledning §30

Støtte til forældre, der har brug for nye
handlemuligheder i skolefraværet.

Afløsning §90

Aflastning i hjemmet som led i at skabe
ro og støtte barnets skolegang.

Få sparring på en konkret sag

Vores socialrådgiver sidder klar til at drøfte muligheder og ydelser.

Derfor vælger kommuner Leute

Leute samarbejder med over 45 kommuner på landsplan. Vores indsatser er kendetegnet ved høj faglighed, fleksibilitet og tæt opfølgning. Vi arbejder helhedsorienteret og respektfuldt med familien – og med fokus på at skabe bæredygtige løsninger for børn og unge i mistrivsel, herunder ved bekymrende skolefravær.

Så let kommer du i gang

1. Fagligt samarbejde

Ring til Leutes socialrådgiver på 82 82 93 64, der sammen med dig, kan målrette indsatsen. Der bliver knyttet en familiekoordinator til hver enkelt sag, som bliver din og familiens kontakt i Leute.

2. Grundigt forarbejde

Når indsatsen er bevilget, ringer familiekoordinatoren til familien. Der stilles skarpt på barnets og familiens aktuelle situation og behov for støtte.

3. Det gode match

Leutes rekruttering vælger en medarbejder, der matcher barnets interesser og familiens støttebehov. Vi har solid erfaring med at skabe et godt match mellem familien og medarbejderen.

4. Start og opfølgning

Leute tilbyder indsatser 24/7, og kan i de fleste tilfælde matche familien med en medarbejder inden for få dage. Vi sikrer løbende opfølgning, dokumentation af indsatsen, samt tilbagemelding til kommuner.

Logo_Leute

Vi er her for at hjælpe dig