Når autisme påvirker hverdagen

Autisme påvirker barnets måde at forstå og være i verden på. Mange børn med autisme har svært ved sociale signaler, krav og sanseindtryk, hvilket kan føre til mistrivsel – både for barnet og familien.

Hos Leute tilbyder vi individuelt tilrettelagte, hjemmebaserede forløb, der styrker struktur, tryghed og trivsel. Vores medarbejdere har solid erfaring med autismepædagogik og relationsarbejde.

Er du socialrådgiver? Ring for faglig sparring og hør om vores indsats.

Hvordan arbejder Leute med autisme?

Vores indsatser tager udgangspunkt i barnets konkrete behov og de rammer, der er lagt i bevillingen. Så snart indsatsen er bevilget, kontakter en familiekoordinator familien og afdækker behov og ressourcer. Derefter matcher vi med en pædagogisk medarbejder, der passer til barnets profil – for relationen er afgørende for, at forløbet lykkes.

Vores tilgang:

  • Struktur og visualisering

  • Sanseprofil og læringsstil

  • Kommunikation, turtagning og forståelsesstrategier

  • Low arousal tilgang og tryghedsskabende rammer

  • Psykoedukation til familien

  • Støttesamtaler og selvforståelsesforløb

  • Støttesamtaler og selvforståelsesforløb

  • Kognitiv eller metakognitiv terapi ved angstproblematikker

Alle medarbejdere har adgang til løbende faglig sparring og supervision fra vores interne autismekonsulenter.

Kontakt os for at høre mere.

Hvilke indsatser kan bevilges?

Indsatserne tilpasses individuelt og planlægges i tæt samarbejde med sagsbehandler og familie. Målet er at understøtte barnets trivsel – og styrke familiens handlemuligheder i hverdagen.

Vi arbejder med autisme i en række forskellige indsatser, afhængigt af barnets situation og kommunens bevilling. Typisk er det:

Familiebehandling §32

elhedsorienteret indsats med fokus på samspil, kommunikation og trygge familiemønstre

Kontaktperson §32

Stabil voksenrelation med fokus på struktur, ro og støtte til hverdagsmestring og sociale færdigheder

Familievejledning §30

Viden og redskaber til forældre om forudsigelighed, grænsesætning og forståelse for barnets behov

Afløsning §90

raktisk støtte i hjemmet, der giver familien pusterum og barnet mulighed for ro og genkendelighed

Psykoedukation og Autisme

Leute tilbyder psykoedukation som en del af vores indsats for børn og unge med autisme. Gennem psykoedukation støtter vi barnet eller den unge i at opnå en bredere og mere nuanceret forståelse af sig selv, hvor både udfordringer og styrker ses som en naturlig del af deres identitet.

Psykoedukation er én af flere metoder i vores selvforståelsesforløb, hvor vi arbejder med at styrke selvindsigt, fremme trivsel og mindske følelsen af at være forkert eller udenfor.

Forløbene tilpasses individuelt og giver konkrete redskaber til at forstå egne reaktioner og navigere i sociale og sensoriske udfordringer.

Læs mere om vores selvforståelsesforløb HER

Få sparring på en konkret sag

Vores socialrådgiver sidder klar til at drøfte muligheder og ydelser.

Derfor vælger kommuner Leute

Leute har stor erfaring med børn og unge med autismespektrumforstyrrelser – også når autismen optræder sammen med andre vanskeligheder som fx angst, ADHD eller skolevægring.

Vi tilbyder fagligt funderede og fleksible løsninger, som matcher barnets funktionsniveau og familiens behov. Vores medarbejdere arbejder struktureret, relationelt og med blik for det tværfaglige samarbejde – og vi dokumenterer løbende og systematisk.

Så let kommer du i gang

1. Fagligt samarbejde

Ring til Leutes socialrådgiver på 82 82 93 64, der sammen med dig, kan målrette indsatsen. Der bliver knyttet en familiekoordinator til hver enkelt sag, som bliver din og familiens kontakt i Leute.

2. Grundigt forarbejde

Når indsatsen er bevilget, ringer familiekoordinatoren til familien. Der stilles skarpt på barnets og familiens aktuelle situation og behov for støtte.

3. Det gode match

Leutes rekruttering vælger en medarbejder, der matcher barnets interesser og familiens støttebehov. Vi har solid erfaring med at skabe et godt match mellem familien og medarbejderen.

4. Start og opfølgning

Leute tilbyder indsatser 24/7, og kan i de fleste tilfælde matche familien med en medarbejder inden for få dage. Vi sikrer løbende opfølgning, dokumentation af indsatsen, samt tilbagemelding til kommuner.

PDA-profil – kort fortalt

PDA står for Pathological Demand Avoidance og beskriver en profil inden for autismespektret, hvor barnet eller den unge udviser en ekstrem modstand mod krav og forventninger – også de helt små og almindelige. Modstanden skyldes ikke trods eller ulyst, men en angstbaseret reaktion, hvor kravet opleves som en trussel mod barnets kontrol og tryghed.

Typiske kendetegn:

  • Undgår krav gennem forhandling, undvigelse eller humor
  • Hurtig skiftende stemninger og følelsesudbrud
  • Har ofte behov for kontrol i samspillet
  • Er socialt interesseret, men styrer gerne relationen

Hvordan arbejder vi med PDA i Leute:

Hos Leute arbejder vi med PDA-profiler ud fra en særlig forståelse for det unikke behov for kontrol, som børn med denne diagnose har. Vores tilgang er tryghedsskabende og fleksibel. Det handler ikke om at fjerne alle krav, men om at skjule dem i samarbejde, leg eller valgmuligheder, så barnet føler sig tryg og har en oplevelse af kontrol.

Hvad er autisme?

Autisme (ASF – autismespektrumforstyrrelse) er en medfødt neurologisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker måden, man sanser, tænker og kommunikerer på. Autisme betegnes som gennemgribende, fordi det påvirker hele personens måde at være i verden på.

Autisme kommer til udtryk forskelligt fra person til person, men man taler typisk om tre centrale kerneområder:

  • Afvigende socialt samspil
  • Atypisk kommunikation og begrænset forestillingsevne
  • Indsnævrede interesser og gentagelsespræget adfærd

Autisme diagnosticeres i dag som en spektrumforstyrrelse – tidligere begreber som infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom hører nu under den samlede betegnelse ASF.

Eksempler på karakteristiske træk:

  • 1

    Vanskeligheder med øjenkontakt og kropssprog

  • 2

    Svært ved at aflæse andres intentioner, følelser og humor

  • 3

    Særlige sensoriske følsomheder (lyd, berøring, smag)

  • 4

    Tendens til bogstavelig forståelse

  • 5

    Stærk interesse for særlige emner eller detaljer

Autisme og ledsagende vanskeligheder

Mange børn og unge med autisme lever også med andre vanskeligheder – fx angst, depression, ADHD eller kognitive udfordringer. Disse ledsagende tilstande gør ofte barnets samlede udfordringer mere komplekse.

Især angst ses ofte hos normaltbegavede børn med autisme. Det kan forstærke vanskelighederne med at indgå i fællesskaber og øge risikoen for skolevægring eller isolation.

Hos Leute har vi erfaring med at arbejde med både autismen og de ledsagende tilstande. Vi tilbyder fx:

  • Kognitiv eller metakognitiv terapi ved angst
  • Støttende samtaler
  • Psykoedukation og forløb med fokus på selvforståelse
  • Familieforløb med vejledning og strategier til hverdagen

Kilder og faglig baggrund:
Socialstyrelsen: Viden om børn og unge med autisme
Vidensråd for Forebyggelse
Region Hovedstaden: Autisme og angst
WHO: ICD-11 klassifikation af autismespektrumforstyrrelser
National Autismeplan (2020)

Barn med angst
Logo_Leute

Vi er her for at hjælpe dig