Hvad er angst?

Det er naturligt, at et barn oplever angst på forskellige udviklingstrin. Angst kan fx opstå, når det lille barn bliver adskilt fra sine forældre, fordi det skal starte i vuggestue. Et lidt større barn vil typisk være bange for mørke eller fremmede mennesker. En teenager kan have svært ved at forholde sig til de fysiske forandringer i kroppen og til de sociale forandringer ift. venner, kærester og fester. Angst bliver først til en psykisk sygdom, når den så at sige er ”løbet løbsk” og griber forstyrrende og uhensigtsmæssigt ind i dagligdagen. Det kan fx være, hvis angsten forhindrer barnet i at have en almindelig skolegang, hvis angsten umuliggør samvær med venner, eller hvis barnet ikke tør forlade hjemmet på egen hånd.

Børn og unge kan have flere forskellige former for angst

Enkeltfobier

Enkeltfobier (også kaldet specifikke fobier) er angst for helt bestemte situationer eller ting. Barnet kan fx være bange for slanger, højder, nåle eller mørke. Barnet vil med al magt søge at undgå det, som skræmmer ham eller hende.

Separationsangst

Seperationsangst er angst for at blive adskilt fra den eller de helt nære omsorgspersoner. Oftest ens mor. Angsten kan vise sig i hjemmet, hvor barnet kan følge efter sine forældre rundt i huset. Den kan også komme til udtryk ved aflevering i institution og skole, hvor barnet vil gøre modstand eller reagere med ængstelse. Hos det større barn eller den unge kan separationsangst vise sig i forbindelse med lejrskole eller sportsstævner. Her kan det, at være væk hjemmefra over en længere periode, give barnet svær hjemve. Samtidig vil barnet ofte være voldsomt bekymret for, at der vil ske noget forfærdeligt, mens han eller hun er adskilt fra sine forældre.

Generaliseret angst

Udpræget tendens til at bekymre sig eller opleve angst i mange forskellige situationer kaldes for generaliseret angst. Barnet bekymrer sig om stort og småt. Det kan være om præstationer i skolen eller til sport. Det kan være om, hvorvidt man er god nok som ven, bror eller søster. Man kan bekymre sig om kropslige symptomer og ens helbred, om ens udseende, og om hvad man siger og gør. Det kan også være, at barnet bekymrer sig om nyheder på tv. Ofte er der behov for, at forældrene gentagne gange forsikrer barnet om, at alt nok skal gå.

Socialangst

Socialangst handler om at være ængstelig og bekymret i sociale sammenhænge. Man er bekymret for, at andre vil synes dårligt om en. Barnet vil ofte virke genert og hæmmet og udvise modstand på at indgå i sammenhænge, hvor man kan møde mange nye mennesker. Barnet er desuden angst for at få synlige tegn på angst. Det vil sige bange for at rødme, ryste på hænderne, komme til at kaste op m.m.

Panikangst

Panikangst er en udpræget bekymring eller frygt for pludselig at få et panikanfald og dermed opleve at blive totalt handlingslammet. Flere unge end børn rammes af panikanfald. Anfaldet kommer ofte som ”et lyn fra en klar himmel” med voldsom hjertebanken, svedudbrud, svimmelhed, prikkende fornemmelser i kroppen og åndenød. Har man oplevet panikanfald flere gange, kan man blive så bange for at få endnu et anfald, at man ikke længere har lyst til at tage hjemmefra, og i stedet isolerer sig derhjemme.

Symptomer på angst

Angst påvirker både ens krop, tanker og adfærd.

Krop

Når man mærker angst, gør kroppen sig klar til kamp eller flugt. Derfor får man hurtig hjertebanken, spændte muskler og hurtig vejrtrækning. Mentalt er man også ’på vagt’ og meget opmærksom på alt omkring sig. Et barn eller en ung med angst vil ofte klage over mave- og hovedpine, diarre, opkastninger eller træthed.

Tanker

Når man har angst, vil tankerne ofte kredse om, at der er en fare eller trussel på vej. Man kan have tanker om, at en ulykke vil ramme en selv eller ens familie, at man vil komme til at gøre noget forkert, eller at man vil blive til grin i offentligheden. De negative tanker er fyldt med katastrofescenarier, og man er ikke i stand til at se situationen fra et mindre farligt perspektiv.

Adfærd

Ens adfærd, altså hvad man siger og gør, bliver automatisk påvirket af de negative tanker og fysiske reaktioner. Man kan reagere ved at græde eller få et vredesudbrud, være anspændt, opkørt eller febrilsk eller vandre hvileløst rundt. Samtidig vil man forsøge at undgå det, der giver angst. Man får med andre ord en ’undgåelsesadfærd’. Det kan være ’tydelig undgåelse’, for eksempel at nægte at sove i et mørkt rum, hvis man er bange for mørke. Eller det kan være mere ’tilsløret undgåelse’ fx at bruge hovedpine som undskyldning, hvis man er bange for at deltage i et socialt arrangement.

Kilde Region Midtjyllands psykiatri

Kasper droppede ud af skolen som følge af angst

Kasper på 16 år havde gennem en lang periode haft symptomer på angst. Forældrene oplevede et stigende fravær fra skolen, som kulminerede med, at han droppede helt ud af skolen og til sidst ikke havde mod på at forlade hjemmet. Gaming er Kaspers helt store interesse og det betød mange timer bag skærmen – ofte til langt ud på natten. Kasper havde mistet kontakten til sine venner og havde mistet troen på fremtiden. Skærmen var hans liv. Forældrene havde forsøgt at få ham til at interessere sig for skole, venner og lignende samt at få ham til at deltage i opgaverne i hjemmet – med et meget højt konfliktniveau til følge.

Leute arbejdede sammen med forældrene og familiens sagsbehandler om at skabe en hverdag for Kasper med fokus på at håndtere hans angst for at forlade hjemmet samt at håndtere hans stigende skærmafhængighed.

Alle hverdage mødte Leutes pædagogiske medarbejder ind kl 8 og sørgede for at skabe struktur på hverdagen. Der blev indlagt aktiviteter efter Kaspers formåen. I første omgang var det aktiviteter i hjemmet som fx at sørge for at købe ind til aftensmad til familien, at klargøre cyklen til sommersæsonen eller at udføre pligter i hjemmet. Der blev indlagt gåture, som til at starte med var 10 minutters tur rundt om familiens hus og som senere blev til lange ture i naturen og cykelture rundt i byen. Over tiden fik Kasper lagt program i et fitness-center, som han fulgte 2-3 gange om ugen.

Afslutningsvis havde Kasper genoptaget kontakten til få af sine venner og var i bedre trivsel både fysisk og psykisk og havde igen mod på et socialt liv.

Læs andre casehistorier her

Skriv til os

Vi er her for at hjælpe dig

Kontakt os

Andre opgaver, vi løser