Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Tilfælde med alvorlige infektioner i luftvejene så man ved SARS-CoV (severe acute respiratory syndrome), der gav anledning til et stort udbrud af sygdom i 2003, og MERS-CoV (middle east respiratory syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø.

Udbruddet med den ny coronavirus startede i Kina i december 2019, men bredte sig hurtigt til omkringliggende lande og herefter til resten af verden, herunder også Danmark. Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, pandemi, det vil sige en epidemi på flere kontinenter.

Antallet af nye tilfælde opdateres løbende og kan ses på Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrols (ECDC) særlige sider om udbruddet.
WHO har givet den ny coronavirus sygdom navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).

Læs mere om coronavirus hos Statens Serum Institut

Vi kender til mange andre typer af coronavirus, som i en normal vintersæson i Danmark er en hyppig årsag til forkølelse.

Den ny coronavirus er en type af coronavirus, som vi ikke har set før. Det betyder dels, at der er mange ting, som vi ikke ved om den, men også at alle er modtagelige for smitte, fordi vores immunsystem aldrig har ”mødt” virussen før. Det betyder at mange kan blive smittet og syge og derfor håndterer vi ny coronavirus anderledes end fx almindelige sæson influenzaepidemier.

Vores viden har vi mange steder fra, bl.a. fra rapporter om udbruddet i Kina, fra internationale myndigheder og fra at følge, hvordan situationen udvikler sig i andre lande. Selv om man ikke kan sammenligne én til én med andre lande, kan vi alligevel trække på international viden og erfaring, og forsøge at overføre det til danske forhold, så vi kan forberede os.

Vi følger situationen meget tæt og får hele tiden nyheder og opdateringer fra andre lande, og vi justerer hele tiden vores risikovurderinger og indsatser til den aktuelle situation.

Man udvikler symptomer mellem 2 og 12 dage fra, at man har været udsat for smitte, og de fleste får symptomer efter 5-7 dage.

De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion med ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, evt. tør hoste og feber. Sådanne milde symptomer på COVID-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenza, som skyldes noget andet end ny coronavirus. Man har som regel ikke brug for lægehjælp, hvis sygdommen går over i dette stadie.

Nogle personer udvikler sværere sygdom, og får efter 4 til 7 dage forværring af hoste, stigende feber og begyndende åndenød, og nogle udvikle lungebetændelse, som kan blive så svær, at man skal indlægges.

Det er meget forskelligt hvor længe man er syg. Hos personer med mild sygdom vil symptomerne forsvinde i løbet af 4-6 dage, mens man kan være syg i mange uger, hvis man udvikler svær sygdom.

Den viden vi har viser, at langt de fleste der smittes med den ny coronavirus kun får milde symptomer, mens en mindre del bliver så syge at de skal indlægges på sygehus.

Virus smitter fra person til person via dråber. Dråber spreder sig i luften ved hoste eller nys i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Virus bliver således ikke hængende i luften. Virus kan ikke smitte gennem huden, fx på hænder, og smitter kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Typisk bliver man smittet ved, at man er tæt på en person, som udskiller dråber, fx ved knus, hoste eller nys, og at dråberne lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund, eller ved at man rører ved overflader med virus på, og derefter selv rører sig selv i næse, øjne eller mund.

Man ved endnu ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de har symptomer. Den viden vi har viser, at det er personer med symptomer, som er årsag til i hvert fald langt størstedelen af de nye tilfælde.

Ny coronavirus kan påvises i en særlig prøve af sekret fra de nedre luftveje eller ved en prøve fra svælget, som tages med en speciel vatpind fra mundens slimhinde. Behov for undersøgelse vurderes af læger, og analysen gennemføres kun hos patienter med svære symptomer, som vurderes at kunne være COVID-19.

Der findes ingen specifik behandling for infektion med ny coronavirus. Personer med COVID-19 kan hjælpes med medicinsk behandling for at lindre symptomerne.

Lægemiddelmyndigheder verden over støtter forskere og virksomheder i hurtigt at udvikle medicin og vaccine mod COVID-19 og forbereder sig på at kunne køre en godkendelse igennem så hurtigt som muligt uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Der er endnu ingen tilgængelig vaccine til beskyttelse mod COVID-19.

Lægemiddelstyrelsen følger området tæt og opdaterer løbende lister over studier og forskning i hhv. medicin til behandling af COVID-19 og vacciner mod COVID-19, der pågår på verdensplan.

Læs mere om udvikling af medicin mod COVID-19 på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Det er rigtigt, at det ser ud til, at de fleste mennesker, som er unge og ellers raske, kun vil få milde symptomer, og at alvorlig COVID-19 sygdom primært ses hos ældre og personer med sværere kronisk sygdom. På den måde ligner COVID-19 selvfølgelig influenza, selv om der er tale om to forskellige infektioner.

Der er dog nogle væsentlige forskelle, som gør, at myndighederne reagerer anderledes på COVID-19 end på influenza.

For det første er der mange ting, som vi ikke ved om COVID-19 og den ny coronavirus, og derfor har der fra starten af været god grund til at følge situationen og udviklingen nøje, og være ekstra påpasselige indtil vi har mere viden om sygdommen og virussen.

For det andet vil der ved ”almindelig” influenza være en del af befolkningen, som er immune som følge af vaccination eller tidligere infektion med samme type influenza. Ny coronavirus er imidlertid en helt ny virus, og derfor er alle modtagelige for smitte, fordi deres immunsystem aldrig har ”mødt” virussen før. Det betyder, at der er risiko for, at mange flere bliver syge på samme tid, hvilket kan medføre stor belastning på samfundet og især på sygehusvæsenet.

Det kan du læse mere om nedenfor i afsnittene om vores strategi.

For det tredje vil vi gerne beskytte vores ældre og sårbare medborgere, uanset om det er imod influenza eller COVID-19, for det er særligt dem, der kan blive meget syge. Ved influenzaepidemier i Danmark har vi nogle år over 1.000 dødsfald, og det synes vi er alt for mange. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen bl.a. influenzavaccination til ældre og sårbare grupper. Den mulighed har vi desværre ikke i forhold til COVID-19, og vi må forsøge at forebygge smitte hos sårbare grupper på anden vis.

Derfor anbefaler vi, at alle, også unge og ellers raske personer, følger vores råd, og hjælper med at beskytte vores ældre og sårbare og samfundet som helhed. Du kan hjælpe ved at følge vores generelle råd, som du kan se nedenfor.